20 / 274
m ilitære Støberi, Giethuset. I detle blev, hedder det i en samtidig
Beskrivelse »alle Metalkanoner og Mørsere støbt, som enten til
Land- eller Søetatens T jeneste og Fornødenhed udkrævedes, lige
som ogsaa de fleste K lokker bleve støbt her«; det kan føjes til,
at ogsaa vore to store gam le Rytterstatuer, Christian den Femtes
paa Kongens Nytorv og Frederik den Femtes paa Amalienborg,
støbtes her. Begge Bygninger, baade det store og det lille Gjethus,
laa i Udkanten a f Gammelholm, F laadens daværende Leje, og ved
Skuepillernes Overtagelse af T jærehuset og T jærehusgrunden
og Teaterbygningens Opførelse derpaa skabtes der en Forbindelse
mellem Holmen og Teatret, som paa mange Maader har holdt sig
lige til vore Dage.
En kortere Tid, fra December 1747 til Juni 1748, spilledes der
i Tjærehuset, som m idlertidigt var indrettet til Teater, men da
dette skulde rives ned for at give P lads for den nye Bygning, for
lagde Skuespillerne Residensen til et Teater i Store Kongensgade,
som den kgl. privilegerede »Operateur, Okulist, Brokskjærer, Saai -
og Tandlæge« v. Quoten havde indrettet og ogsaa spillet paa, men
som han hurtigt havde maattet forlade. I Store Kongensgade blev
Aktørerne derefter, indtil de i December 1748 kunde rykke ind i
Skuepladsens nye H jem paa Kongens Nytorv — den Bygning der,
flere Gange udvidet og ombygget, stod, indtil det nuværende Teater
toges i Brug i 1874.
Det kongelige Teater 2