25 / 274
HARSDORFFS UDV IDELSER 1774 OG 1792
Hvor nødvendig en Hovedreparation havde været, kom man
først helt til K larhed over, da man var kommet godt i Gang med
Eftersynet, og Arbejdet blev adskilligt større end beregnet. E igt-
ved var død faa A ar efter Komediehusets Fu ld førelse og kunde
saaledes af gode Grunde ikke tage sig a f Ombygningen; Ledelsen
af den overdroges hans E fterfølger som Hofbygmester, G. F . Hars-
dorff, der løste dens Problemer til alm indelig Tilfredshed. Om
Husets T ilstand før Ombygningen hedder det, at det indvendige
Trævæ rk var »forraadnet og udueligt«, at »hele Teatret (Scenen)
tilligem ed Gulve og Maskinværket af nyt maatte indrettes og for-
færdiges«, samt at man »aldrig havde formodet at finde en B y g
ning, som va r indrettet til et offentligt Forlystelses-Sted, hvor en
hver med T ryghed maatte kunne indfinde sig, saa svag og u fo r
sigtig anlagt«.
Bogstavelig talt fra Grunden maatte man begynde; under en
Tredjedel a f Bygn ingen fandt man P iloteringen raadden, og baade
den og Murene over den maatte fornyes. Iøvrigt gjordes Huset ad
sk illigt større: ud til Kongens Nytorv blev det forlænget med en
T ilbygn ing, hvori indrettedes en Vestibule og over den en »For
friskn ings-Sal« ; den indvundne P lads benyttedes til en betydelig
Udvidelse af Tilskuersalen. I Bredden forøgedes Bygn ingen ved
en ny Ydermur, der opførtes ud mod Gjethuset, altsaa i Retning
a f Charlottenborg. Og yderligere forbedredes Pladsforholdene ved,
at der ved Teatrets syd lige Ende opførtes to Bygninger til Paa -
klædningsværelser og forskellig anden Anvendelse, bl. a. til Bolig
for Teatrets Schweizer. Mod Kongens Nytorv kom Teatret til at
syne baade større og mere monumentalt efter Harsdorffs Ombyg
ning. Den ædelt, i jon isk Stil udformede Facade havde faaet en
allegorisk Frontispice a f B illedhuggeren Andr. W eidenhaupt, fo re
stillende T h a lia og Melpomene, der hviler ved et Alter, omgivet af
Kunstens Symboler, og den latinske Inskription var afløst af en
dansk paa en Marmortavle, hvis Guldbogstaver kort og godt op
lyste, at Skuepladsen va r »Opbygt 1748 af Friederich den Femte,
Udvidet 1774 a f Christian den Syvende, begge Danmarks og Norges
Konger og Velgiørere«. Frontespicen findes nu paa Teatermuseet,
22