Previous Page  28 / 274 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 28 / 274 Next Page
Page Background

ningspavillonerne udenfor forbedredes Belysningen i Salen. Den

havde hidtil været bestridt af tre m indre Lysekroner; nu samledes

alt Lyset i en enkelt, større Krone, der hang midt i Salen, og som

ved Forestillingens Begyndelse blev trukket op i en Skærm, der

reflekterede dens Lys, saa det faldt ned paa Scenen. Smaaforan-

dringer skete af og til; en af dem, der indtraf omkring Aarhundred-

skiftet, faldt absolut ikke i Publikum s Smag: Man ombyttede den

allerede klassiske »Ei blot til Lyst«-Indskrift over Prosceniet med

en latinsk: Castigat ridendo mores — »Sæderne lutres ved Latte­

ren«, Ord, der ikke sagde den menige T ilskuer noget som helst.

Den fik da heller ikke Lov at sidde ret længe, før den atter for­

svandt til Fordel for den gamle.

Det synes stadig at have knebet med Teatrets Vedligeholdelse,

og efterhaanden som dets V irksomhed udvidedes ved, at Operaen

kom til og Balletten voksede, medens ogsaa Forestillingsantallet

øgedes, blev Forholdene i Huset stedse uhekvemmere. I Begyn ­

delsen af det 19. Aarhundrede lød talrige K lager — fra Publikum

over T ilskuerpladsens Forhold, fra Skuespillerne over de Lokaler,

der var til deres Disposition. Tilskuernes Besværligheder kan man

læse sig til i Datidens smaa litterære Blade; pudsige kan disse

Indlæg ofte være, som f. Eks. dette: »En anden Slags Forstyrring

(end Uroen i Parterret) af Publikum s Fornøielse og Beqvemhed

finder Sted i adskillige Parterreloger, hvor Rotterne endog under

Forestillingen ikke allene har bemægtiget sig nedfaldne Hand­

sker, men endog beskadiget adskillige Damers Klæder, og ind­

jaget hine en meget tilgivelig Forskrækkelse. Abonnenterne i en

af disse Loger har, kied af dette Uvæsen, ladet belægge Gulvet

med Blikplader.« T ilskuerpladsen restaureredes da, og omtrent

samtidigt, i 1818, fik Prosceniet sin gam le Indskrift tilbage.

Skuespillerne maatte vente noget længere paa Forbedringerne.

F ra gammel T id havde de en Foyer — Benævnelsen stammer fra

Frankrig, hvor Aktørerne i en Tid, da hverken Scene eller T il­

skuerplads kunde opvarmes, i Mellemakterne søgte at holde Var­

men omkring store Kam iner (foyers), der var anbragt i en Slags

Forhal til Scenen — men denne Foyer var paa det kongelige dan­

ske Teater yderst prim itiv. Det var en som oftest iskold Stue, der

foruden at være Gennemgang til de prim itive Paaklædningsrum

25