28 / 274
ningspavillonerne udenfor forbedredes Belysningen i Salen. Den
havde hidtil været bestridt af tre m indre Lysekroner; nu samledes
alt Lyset i en enkelt, større Krone, der hang midt i Salen, og som
ved Forestillingens Begyndelse blev trukket op i en Skærm, der
reflekterede dens Lys, saa det faldt ned paa Scenen. Smaaforan-
dringer skete af og til; en af dem, der indtraf omkring Aarhundred-
skiftet, faldt absolut ikke i Publikum s Smag: Man ombyttede den
allerede klassiske »Ei blot til Lyst«-Indskrift over Prosceniet med
en latinsk: Castigat ridendo mores — »Sæderne lutres ved Latte
ren«, Ord, der ikke sagde den menige T ilskuer noget som helst.
Den fik da heller ikke Lov at sidde ret længe, før den atter for
svandt til Fordel for den gamle.
Det synes stadig at have knebet med Teatrets Vedligeholdelse,
og efterhaanden som dets V irksomhed udvidedes ved, at Operaen
kom til og Balletten voksede, medens ogsaa Forestillingsantallet
øgedes, blev Forholdene i Huset stedse uhekvemmere. I Begyn
delsen af det 19. Aarhundrede lød talrige K lager — fra Publikum
over T ilskuerpladsens Forhold, fra Skuespillerne over de Lokaler,
der var til deres Disposition. Tilskuernes Besværligheder kan man
læse sig til i Datidens smaa litterære Blade; pudsige kan disse
Indlæg ofte være, som f. Eks. dette: »En anden Slags Forstyrring
(end Uroen i Parterret) af Publikum s Fornøielse og Beqvemhed
finder Sted i adskillige Parterreloger, hvor Rotterne endog under
Forestillingen ikke allene har bemægtiget sig nedfaldne Hand
sker, men endog beskadiget adskillige Damers Klæder, og ind
jaget hine en meget tilgivelig Forskrækkelse. Abonnenterne i en
af disse Loger har, kied af dette Uvæsen, ladet belægge Gulvet
med Blikplader.« T ilskuerpladsen restaureredes da, og omtrent
samtidigt, i 1818, fik Prosceniet sin gam le Indskrift tilbage.
Skuespillerne maatte vente noget længere paa Forbedringerne.
F ra gammel T id havde de en Foyer — Benævnelsen stammer fra
Frankrig, hvor Aktørerne i en Tid, da hverken Scene eller T il
skuerplads kunde opvarmes, i Mellemakterne søgte at holde Var
men omkring store Kam iner (foyers), der var anbragt i en Slags
Forhal til Scenen — men denne Foyer var paa det kongelige dan
ske Teater yderst prim itiv. Det var en som oftest iskold Stue, der
foruden at være Gennemgang til de prim itive Paaklædningsrum
25