Previous Page  26 / 274 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 26 / 274 Next Page
Page Background

og Marmortavlen, der ligesom den prydede det gam le Teater, til

det blev revet ned i 1874, er bevaret i det nuværende Teater, hvor

den er indmuret i en Væ g i Gangen udfor Billetkontoret til højre.

Da Ombygningen var fuldført i Løbet af tre F jerd ingaar —

Forestillingerne gaves i Mellemtiden paa det i 1766 indrettede Hof­

teater ved Christiansborg — var Skuespilhuset paa Kongens N y ­

torv ikke til at kende igen. Det var i Virkeligheden et helt nyt

Teater, der stod færdigt, større, bedre og smukkere end det gamle.

Ogsaa T ilskuerpladsen havde gennemgaaet en fuldkommen F o r­

vandling; der var ved Udvidelsen blevet c. 400 nye Pladser, og

Salen kunde saaledes nu rumme tæt op mod 1200 Mennesker. Den

kongelige Loge var fra 1. Etages Midte flyttet hen paa Siden til

venstre for Prosceniet, og over for den var indrettet en Loge til

Hofdamerne — en Ordning a f Kongehusets P ladsforhold i Teatret,

der har været bevaret lige siden. Ved den Lejlighed, eller i hvert

Fald ikke længe efter, opstod Betegnelsen Kongeside og Dame­

side, som den Dag i Dag anvendes paa Scenen; heroppe er Begre­

bet højre og venstre jo ikke udtømmende, fordi man har to »Syns­

punkter« at operere med, T ilskuernes og Skuespillernes: hvad der

er til højre for de første er til venstre for de sidste — og omvendt.

I Teatrets tidligste A ar kaldte man, efter de lokale Forhold, de to

Sider for henholdsvis G jethus-Siden og Torve-Siden.

I særlig Grad kom Ombygningen ogsaa Scenen til gode. De

Paaklædningsværelser og andre nødvendige Rum, der havde om­

sluttet dens bageste, smallere Del, den saakaldte Sal, flyttedes til

Nybygningen bag Teatret, og Resultatet blev en stor, meget dyb

Scene, der langt bedre end den gam le gav P lads for de tekniske

Arrangementer.

Festligt udsmykket, med Anvendelse af megen Forgyldning, var

Tilskuerpladsen i sin nye Skikkelse, og det var vel den, som især

fik en af Tidens Aviser, Københavns »Mercurius« til at udbryde,

at Teatret nu »maaske vilde kunne trætte med andre europæiske

Teatre om Fortrinet.« I Prosceniet mellem de to høje korinthiske

Søjler, der i hver Side dannede Rammen om Sceneaabningen, op­

stilledes to Statuer, forestillende Komediens og Tragediens Muser;

de var tegnet af henholdsvis W iedewelt og W eidenhaupt og var

udført i saa ejendommelige Materialer som Tømmer, Pap, Gips

23