27 / 274
og Sejldug, »overdraget med L iim vand og meleert med Kride«.
Endelig var den latinske Overskrift over Prosceniet nedtaget og
erstattet ved den, der siden — med en kort A fb rydelse — har staaet
som Motto over den danske Scene: E i blot til Lyst. Om denne
Inskription, der vistnok skyldes en af Teatrets daværende D irek
tører, Højesteretsassessor Jacobi, fortæ ller Traditionen, at da der
mellem Pub likum opstod D iskussion om, hvem der havde forfattet
den, sagde Joh. Herm. W essel: De har alle fire forfattet den: P au lli
foreslog, at der skulde staa Lyst, Carstens mente, det maatte dog
hedde: til Lyst, og Bornemann syntes, det tog sig bedre ud at
skrive: blot til Lyst; men saa kom Jacobi og sagde: Hør, lad os
sætte et lille ei til, det tager sig maaske endnu bedre ud!
Der skulde ikke gaa mange Aar, før der ændredes paa Teatrets
Udseende — en Ændring, som, fordi den bragte en længe tiltrængt
Løsning af et brændende Færdselsspørgsmaal, hilstes med Glæde,
men som i temmelig væsentlig Grad skæmmede Harsdorffs op
rindelig smukke Facade. Det skete i 1792, da de to »A fstignings
pavilloner« opførtes ved hvert af Husets H jørner ud mod Kongens
Nytorv til det kørende Publikum s Bekvemmelighed; de gav A n
ledning til den første Udviskning a f Husets arkitektoniske H ar
moni; senere blev det Genstand for ikke faa andre Ombygninger
og T ilfø jelser, der gennemførtes saa lidet pietetsfuldt, at Teatret
hen mod Slutningen af sin Eksistens saa ynkeligt ud.
De to Pavilloner var tegnet a f Harsdorff selv i dorisk Stil, og T il
kørselen til dem var markeret af en Række Stenpiller med Kæder
imellem — et Arrangement, der bevaredes, saa længe det gamle
Hus stod. Nogle af P illerne findes endnu; de er anvendt som Ind
hegning omkring V illaen i Rosenvængets A llé No. 46, der i sin
T id af det nuværende kongelige Teaters Bygmester, Professor
Dahlerup, opførtes til Landskabsmaleren Professor A agaard —
iøvrigt den ene a f de to Kunstnere, der malede Akropolis-Fortæp-
pet i dets nuværende Skikkelse.
I de godt hundrede Aar, det gam le kongelige Teater stod efter
Harsdorffs Ombygning, gennemgik det som nævnt adskillige Æ n
dringer baade i det ydre og det indre; af disse skal dog kun de
vigtigste og mest afgørende nævnes her. T ilskuerp ladsen stod i
mange Aar uændret; omtrent sam tidig med Opførelsen af A fstig
24