DetKongeligeTeater

som Rob. Neiiendam har gjort opmærksom paa, et nøjere Studium

af Christianskirkens Indre give. Ogsaa det skyldtes nem lig Nic.

Eigtved, og udelukket er det vel ikke, at der kan have været visse

Lighedspunkter mellem den ejendommelige Loge-Opbygn ing i

dette Rum og Indretningen a f Etagerne i det gam le Teater.

Baade ved Orkestret og i F lu g t med Etagerne var der i Prosce

niet anbragt Loger med et varierende Antal Pladser, vel som en

sidste Overlevering fra den Tid, da T ilskuerne ogsaa sad paa Sce

nen. I første E tage midt for var Kongens Loge, hvis Væ gge var

betrukket med A tlask i rødt og gult — det oldenborgske Hus’ F a r

ver — og hvis Paneler var smykket med gyldne Lister. Over P ro

sceniet læste T ilskuerne en latinsk Indskrift, som i Oversættelse

skal have lyd t omtrent saaledes: »Ei komme inden disse Døre,

h vad hæsligt er at skue eller høre.«

Belysningen paa T ilskuerpladsen udgjordes som den paa Sce

nen, og Rampen, af Tæ llelys, som flittigt maatte »snydes« a f den

Funktionær, der hed »Lyse-Accomodeuren«. Bag Prosceniet, hvis

Aabning var c. 9 Meter bred, laa Scenen, »Theatrum«, som den

dengang — og langt frem i Tiden — kaldtes; den var ikke særlig

stor, godt 10 Meter dyb og halvanden Gang saa meget i Bredden,

med P lads til tre (senere fire) Ku lisser og Bagtæppe; en vis M ulig

hed for yderligere Arrangementer gav en smallere Bagscene. Den

egentlige Scene fyldte, set udvendig fra paa Bygningens Langside,

tre F ag V induer; bag den, ligeledes spændende over tre Fag, var

der i to Etager Forsam lingssal for Skuespillerne, Paaklædn ings-

værelser og Magasiner for Teatrets Kostume-Garderober. Ikke

længe efter Teatrets Fuldendelse tilbyggedes paa G jethussiden

(mod Øst) et nødvendigt Dekorations-Magasin a f højst u regel

mæssig Form .

Den 23. Maj 1750 skænkede Kongen Komediehuset til Staden

København, væsentligst fordi de økonomiske Byrder ved det over

steg den kongelige Kasses Evner. Byen fik det hele overdraget,

baade Theatret og »den derved tilføyede S ide-B ygn ing og de å

parte Machiner, som a f Os selv ere bekostede, da Operisterne (den

italienske Opera) derudi skulle agere.« Teatret havde megen Gæld,

da det overgik til Magistraten, og dets økonomiske Forhold blev

ingenlunde bedre i Aarene derefter, trods klækkelige kongelige