DetKongeligeTeater

H V O R T R A D I T I O N E R N E F Ø R E S V I D E R E

DEN DRAMATISKE ELEVSKOLE MED OPERASKOLEN

Den nationale Scene, der har Rødder dybt i Fortiden, maa, med

Henblik paa de mange særlige Opgaver, der paahviler den, i høj

Grad tænke paa Fremtiden: de sceniske Traditioner maa føres

videre; det er, efterhaanden som de ældre Kunstnere falder fra,

nødvendigt at skaffe yngre Afløsere. Spørgsmaalet om Kunstner-

stabens Rekruttering er ved det kongelige Teater forlængst kom

met ind i faste Baner ved at der er oprettet en regelmæssig Elev-

Undervisning, hvorfra praktisk talt alle Teatrets Scenekunstnere

i nyere

id er udgaaet, men i langt over de hundrede første Aar

af Teatrets Tilværelse var Problemet, selv om det ofte var bræn

dende, i Virkeligheden uløst. Det afhang af Tilfældigheder, hvor

ledes man i den enkelte Situation tog Stilling til det.

I mange Tilfælde meldte sig Personer, der mente sig kvalifice

rede til at tage en Gerning ved Skuepladsen op, og fik, hvis der

var Grundlag derfor, en Debut; ikke faa af Skuepladsens Kunst

nere gennem Tiderne kom ogsaa fra Balletten og Koret. Paa et

tidligt Tidspunkt dukkede imidlertid Tanken 0111 en Undervisning

op; den fremsattes allerede af Digteren og Kritikeren H. W. Ger-

stenberg i

1765

og senere af Teaterkritikeren Peder Rosenstand-

Goiske i hans berømte »Dramatiske Journal«. I

1777

grundlagdes

paa Fr. Schwarz’s Initiativ »Det dramatiske Selskab«, i hvilket

Tanken om scenisk Undervisning tildels førtes ud i Livet, men

det fik kun en kort Levetid, og først i

1804

oprettedes paa Knud

Lyhne Rahbeks Initiativ under Indtryk af »Vanskeligheden ved

174