Karl Merrild underviser Ballettens yngste.
altid har besiddet som Ensemble: fra første Færd er dens Kunst
nere svejset sammen til et Korps, til en virkelig Enhed.
Hvert Foraar bekendtgør det kgl. Teater i Aviserne, at Elever
antages til Balletten, og paa de fastsatte Dage møder et ofte me
get stort Antal, op til et Par Hundrede, Børn med deres Foiæ ldie.
Balletmesteren og Danseskolens Lærere syner nøje de smaas Ben
og Fødder, Fodstrækning, Vrist o. s. v. og undersøger, i hvor høj
Grad de er musikalske og har Rytmesans —Egenskaber, der er ab
solut nødvendige for en vordende Dyrker af Terpsichores skønne
Kunst. Ud af Aspiranternes Skare vælges derefter en fem-seks
Stykker, maaske lidt flere, maaske lidt færre, alt eftersom der
er Brug derfor, og disse faar saa Lov til ved den kommende Sæ
sons Begyndelse at indtræde som Elever paa Balletskolen. Bør
nene antages ikke alle i samme Alder; Minimumsgrænsen — og
tillige den hyppigste Alder ved Antagelsen
er en 6
7
Aai,
Maksimumsgrænsen som Regel
10
Aar. I Almindelighed tagei
man de smaa Elever saa unge som muligt, og det ei ikke nogen
Nødvendighed, at de i Forvejen har faaet Ballet-Undeivisning




