tilstræbes med Undervisningen ikke blot at give de unge et godt,
almendannende Grundlag, men ogsaa at stille dem saaledes, at
de kan gaa direkte over i Mellem- og Realskolen, hvis de af en
eller anden Grund maa afbryde deres Danseundervisning og af-
saar fra Teatret.
Stor Betydning har det for Balletbørnenes rent teatermæssige
Uddannelse, at de vænnes til at færdes paa Scenen fra deres tid
ligste Aar. De undgaar derved siden, naar større Opgaver venter
dem, at komme ud for den Nervøsitet, som saa mange andre af
Teatrets Kunstnere, Skuespillere og Sangere, ofte hæmmes af.
Talrige Opgaver er der til Balletbørnene i det klassiske Reper
toire: Gadedrengene i »Carmen«, Negerdrengene i »Aida«, Børne-
dansen i »Elverhøj« og Noras Børn i »Et Dukkehjem«, for blot
at nævne nogle. Ofte staar Navnene endog paa Plakaten, hvilket
ogsaa var Tilfældet, da man i
1934
genoptog Aug. Ennas H. G.
Andersen-Ballet »Hyrdinden og Skorstensfejeren« og besatte
samtlige Partier med Ballettens flinkeste Børn.
De Maal, Balletbørnene har for Øje, er store; de stiler selv fra
første Færd henimod dem, og kun sjældent, for ikke at sige aldrig,
er det nødvendigt at foreholde dem, at der skal arbejdes alvorligt
for at naa frem. Deres stadige Færden blandt arbejdende Kunst
nere modner dem tidligt og paavirker hele deres Væsen, ikke ved
at de bliver unaturligt gammelkloge, men saaledes at de, skønt
unge af Aar, gør Indtryk af at være smaa Personligheder med
dyb Respekt for det Kald, der er blevet deres. Og sidst, men ikke
mindst mærkes hos dem alle en virkelig — og fuldt forstaaelig —
Veneration for Teatret, den fornemme gamle Kunstanstalt, der
har taget deres Uddannelse i sin Haand, og som paa saa mange
Maader er blevet deres andet Hjem.
Ved
16—17
Aars Alderen er Balleteleverne færdige paa Skolen
og glider derefter over i de Voksnes Rækker; et Par Aar er de
Ballet-Aspiranter og modtager derefter, saafremt deres Kvalifika
tioner iøvrigt er i Orden, fast Ansættelse som Balletdansere og
Balletdanserinder. Men længe forinden er de dygtigste af dem
gledet ind i Repertoiret paa fremskudte Poster. Det har allerede
i adskillige Aar været Sædvane ved den danske Ballet at lade de
unge vise, hvad de duer til, i en tidlig Alder. Et af de berømteste
1 8 3




