190 / 274
Konservatoriescenen i Ball. »Konservatoriet«; ikke en Fod rører Gulvet.
vandret videre, og næsten udelukkende ad den personlige Over
leverings Vej. Det var i denne Forbindelse altid af støist Betyd
ning at faa de ældste til at fortælle, hvad de kunde huske, d. v. s.
Balletkunstnere, der enten havde været Elever af Bournonville
selv og deltaget i Prøverne under hans Ledelse, eller laa saa tæt
op til hans T id som muligt. Mere end een Gang er det derfor
hændt, at man har bedt Ballettens mangeaarige, fremragende
»Mester« Hans Beck eller en af de gamle Danserinder, som var
gaaet af for en Menneskealder eller mere siden, om at komme over
paa Teatret og vise, hvad de kunde huske fra deres Tid, og foi
det meste har det ogsaa givet Resultater, naar den direkte Ovei-
levering fra Fremstiller til Fremstiller af en eller anden Gi und
svigtede.
Det er dog klart, at denne Form for Balletkompositionel nes
Videreførelse i Længden maatte føre til Udviskning og Forflyg-
tigelse. For at undgaa denne og for at redde, hvad reddes kunde,
har man for nogle Aar siden paabegyndt en systematisk Ned-
tegning i hver Detaille, af de endnu levende Bournonville-Ballet
ter, som Regel i Forbindelse med en Nyindstudering af dem. Dette
Arbejde forestaas af tidligere Solodanserinde, Fru Valborg Boich-
1 8 7