192 / 274
T E A T R E T P A A R E J S E
Det kongelige Teater er — og har altid været — hele Landets
Teater, men det er ikke altid hlevet anerkendt som saadant. Sandt
at sige har der jo været Tider, da Stemningen mod National
scenen ude i Landet var alt andet end velvillig, da Talen om dens
Underskud og om dens tilsyneladende Meningsløshed i, at hele
Befolkningen skulde hetale til en Fornøjelse, der kun var forbe
holdt Københavnerne, hørte til Dagens Orden — ja, det er sket, at
Rigsdagsmedlemmerne i deres respektive Ting i fuldt Alvor har
stillet Forslag 0111 at sælge, nedlægge eller bortforpagte den dan
ske Skueplads.
I dette Forhold, der bl. a. var en indirekte Følge af, at det i
mange Aar var vanskeligt, for ikke at sige umuligt, for Teatret
at komme i Kontakt med den Del af Befolkningen, der lever uden
for København, har Tidens Udvikling bragt afgørende Ændringer.
Trafikmidlerne er blevet hurtigere og bedre, Radioen har givet
det kgl. Teaters Kunstnere Lejlighed til, fra Scenen eller Stu
dierne, at delagtiggøre alle Danske i deres Præstationer, og sidst,
men ikke mindst, har den seneste Teaterordning inkorporeret
Forestillinger i Provinserne som en obligat Del af det kongelige
Teaters Virksomhed. Takket være alt dette er man da i Løbet af
den sidste halve Snes Aar naaet dertil, at Forstaaelsen af National
scenens kulturelle Mission er traadt i Forgrunden overalt, og yder
ligere har den allerseneste Tids Begivenheder ført med sig, at
Teatret har kunnet glæde sig over en Tilslutning, som det ingen
sinde før i sin Tilværelse har oplevet Mage til.
Gæstespil ude i Landet er ikke nogen ny Foreteelse i Skueplad
sens Historie, men det er først for forholdsvis nylig, at der er
1 8 9