DetKongeligeTeater

at danne de fornødne Subjecter til Nationalscenen« den drama

tiske Skole paa Hofteatret med Mich. Rosing som ledende Lærer.

Den virkede til

1816

, men fik aldrig særlig Betydning.

Endnu medens den eksisterede, greb det kgl. Teater til en saa

usædvanlig Udvej som at avertere i Aviserne efter Skuespillere.

Det var i

1811

, og man søgte, hedder det i Annoncen, fuldt fær

dige Kunstnere til »ædle Fædreroller« og til Helteroller, en

Tenorist og en første Sangerinde. Avertissementet er blevet be

rømt især fordi det var det, der gav Dr. Ryge, Stadsfysikus i F lens

borg, Ideen til at melde sig som Skuespiller ved Teatret — til hvis

mest fremtrædende Kunstnere han hurtigt efter kom til at høre.

Paany var det saaledes Tilfældet, der kom til at raade — og det

samme indtraf lidt senere, da en anden af de store, Christen Nie-

mann Rosenkilde, kom ind ved Teatret. Han var Lærer og Kantor

i Aarhus, hvor den senere Kong Christian den Ottende saa ham

optræde i en dramatisk Forening og derefter skaffede ham ind

paa Nationalscenen.

Med Oplæringen af de unge var det gennem det meste af det

nittende Aarhundrede saa som saa. Der var nok Elever ved Tea

tret, af og til i hvert Fald, men nogen regelmæssig Undervisning

fik de ikke; for det meste læste de hos en af de mest fremtrædende

Skuespillere, og nogle af disse ansattes ogsaa af Teatret som

»Elev-Instrukteurer«. Den sidste Indehaver af dette Hverv, Ad.

Rosenkilde, døde i

1882

, og Aaret efter udgik fra Teatrets yngste

Initiativet til Grundlæggelse af en egentlig Elevskole. Tanken

havde fra første Færd Chefens, Kammerherre Fallesens, Sympati,

men paa Grund af de politisk urolige Forhold, der vanskeliggjorde

Opnaaelsen af de nødvendige Bevillinger, varede det nogle Aar,

før den traadte ud i Livet; først i

1886

kunde den begynde sin

Virksomhed.

Allerede otte Aar senere ophævedes den dramatiske Elevskole,

ligeledes af politiske Grunde; den var, som Følge af den Maade,

hvorpaa Bevillingerne til den var tilvejebragt, blevet et af de

alvorlige Stridens Æbler, ligesom de blaa Gendarmer, der ogsaa

faldt ved det store politiske Forlig i

1894

. Men Elev-Undervis

ningen ved Teatret førtes videre under indskrænkede og mere

stilfærdige Former, indtil der i

1930

, under Adam Poulsens korte

175