180 / 360
172
»Privilegiet er aldeles klart, og det har et dobbelt Formaal, dels
at sikre Vh. en Indtægt, som ikke er storre, end billigt er, og
dels at vaage over, at ingen anden end den autoriserede Over
sættelse bruges i Kirker og Skoler; hvor fordelagtig end det bri
tiske Selskabs Tilbud var, havde derfor ogsaa det danske Bibel
selskab stadig afslaaet at gaa ind herpaa, fordi det britiske Sel
skab lægger an paa en ensidig Retning og har til Opgave at for
trænge den reviderede Oversættelse af det Ny Testamente.«
Der stilledes derfor den Fordring, at Biskop Faber, der som
Biskop burde have været mere agtpaagivende, maatte søge at
faa de skænkede Bibler tilbageleveret.
Biskop Mynster døde 30. Januar 1854.
(Biogr. Leks. X II. 6, Wiberg II. 106, Erslew II. 221).
1839— 1854.
Laurits Nicolaj Hvidt,
f. 1777, Grosserer, Nationalbankdirektør,
Formand for Borgerrepræsentationen, Leder af Gasinomøderne i
Marts 1848, Minister, Etatsraad.
Hvidt, der i 1795 blev cand. theol. med egregie og en enkelt
Gang havde prædiket i Holmens Kirke, maatte ved Faderens Død
overtage dennes Forretning og tog Grossererborgerskab.
1821 blev han Kurator ved Vajsenhuset og udøvede her en dyg
tig og almindelig anerkendt Virksomhed, indtil han 1839 beskik
kedes til Direktør, i hvilket Embede hans store administrative
Evner kom Stiftelsen til gode, og han hævdede ved enhver Lejlig
hed Vajsenhusets Rettigheder, hvad enten det gjaldt Bibelprivilegiet
eller Stiftelsens Myndighed og Særstilling over for Indgreb fra Finans
udvalg, Statsrevisorer eller Skoledirektion.
Han døde 16. Marts 1856 efter 2 Aar i Forvejen at have ansøgt
om Afsked, »da han ikke længere vilde tjene en Regering, der havde
udstedt en saa ulovlig Akt som Helstatsforordningen«.
(Biogr. Leks. VIII. 200, Erslew III. 875).
1848.
Carl Em il Bcirdenfleth,
Geliejmestatsminister, afløste Stemann
som Direktør, men opgav denne Virksomhed efter faa Maaneders
Forløb.
1849— 1880.
Herman Andreas Mollerup,
f. 1798, Højesteretsassessor, Borg
mester i Kbh., Gehejmekonferensraad.
Da det navnlig var Vajsenhusets Forhold til Lovgivningsmagten,
der paa denne Tid var Genstand for Direktionens Forhandlinger
og Overvejelser, kom Mollerups store juridiske Indsigt i høj Grad