182 / 360
174
af dette Hensyn kan fra Statens Side med Billighed gjores en
saadan Fordring som den fremsatte. A lt dette har vist Rege
ringen i Aaret 1828 indseet; thi der har dengang slet ikke været
Tale om at bryde ind paa Bestemmelserne i Vajsenhusets Fun
dats. Nu vilde en saadan Forholdsregel saa meget mere vække
Opmærksomhed, som Vajsenhusets Organisation ikke lidet stem
mer med de Grundsætninger, der i den sidste Tid have gjort
sig gjældende, og i hvis Folge kommunale Indretningers Styrelse,
saavidt det blot er muligt, overlades til Kommunens Medlemmer
selv.«
I Overensstemmelse med denne Udtalelse meddelte Justitsmini
steriet under 19. April 1852, at der ingen Forandring skulde blive
foretaget i den omhandlede Henseende, og paa given Foranledning
af Statsrevisorerne udtalte Direktionen under 18. Okt. 1853 til
Ministeriet,
»at Vajsenhusets Regnskaber, baade de, der angaa Stiftelsens
Indtægter og Udgifter, og de, der angaa sammes Kapitalformue,
endeligen afgøres ved Direktionens Decision, og ingen Efterrevi-
sion af Direktionens Resolutioner kan tilstedes, og da derhos
Statskassens Tilskud til Institutets Udgifter er bestemt til en
aarlig Sum, som kvartaliter erlægges, skønner Direktionen ikke,
at Statsrevisorerne have at befatte sig med disse Regnskaber
eller nogen Ret til at fordre sig dem overleverede«.
Hermed afsluttedes denne Forhandling. Direktionens Medlemmer
var dengang Biskop
M ynster,
Etatsraaderne
Hvidt
og
Mollerup.
Iøvrigt blev den Forbindelse, der havde været paatænkt med
Døvstummeinstitutet,
ved at Vaj senhusdirektionen
der
besatte 10
Pladser mod at afgive 700 Rd. af Statens fundatsmæssige Tilskud
af 2000 Rd. til Vajsenhuset, men som længe havde været forglemt,
idet Direktionen havde ophørt med at bortgive Pladserne, 1863
ogsaa i det udvortes ganske hævet, da Statens Bidrag i dette Aar
til Vajsenhuset nedsattes til 1300 Rd., og de 700 Rd. direkte fra
Statskassen betaltes til Døvstummeinstitutet.
Da hans Kollega,
Hacigen,
i 1856 udtalte Ønsket om, at Kura-
telet skulde være medbestemmende ved Affattelsen af det aarlige
Budget, satte Mollerup sig ved en udførlig Motivering herimod og
fik Medhold af Biskop M ar te n sen.
Som foran anført var der i denne Periode mange vigtige Spørgs-
maal til Afgørelse, hvad enten det drejede sig om Salget af Gaar-
den paa Købmagergade, Apotekets Salg, Forholdet til Provinserne
og til britisk Bibelselskab, intet Under derfor, at der blev rig An
vendelse for Mollerups gode Bistand, som han beredvilligt ydede
til enhver Tid, og han konciperede saa godt som altid egenhændig
de afgørende Skrivelser.
Da han i 1880 indgav Ansøgning om Afsked, entledigedes han