208 / 360
200
hvortil Faderen, Johan Gottlieb E., Hoboist ved Kongens Regi
ment, i Napoleonstiden var indvandret fra Bøhmen og havde ægtet
Karen Jørgensdatter fra Holmsgaard i Vendsyssel.
K ort efter at Exner v ar blevet S tudent, blev han i 1850 indk ald t
som Soldat; Krigen v ar dog den Gang næsten forbi, han kom der
for ikke med i noget Slag, men den Omstændighed, a t han havde
staaet paa Vagt i Sønderjylland, glemte han aldrig, og herfra stam
mede hans store Kærlighed til Sønderjylland og hans store Fædre
landskærlighed. 1856 blev han
cand. theol., og det var hans
Mening a t blive P ræ st; sam
me Aar fik han im idlertid
Ansættelse som Lærer ved
Vh. og blev snart efter for
lovet og gift med Ju stitsraad
Rungs D atte r Nanna. Som
Lærer gjorde han et dyg
tig t og samvittighedsfuldt
A rbejde; det v ar derfor ret
natu rlig t, a t D irektionen kon
stituerede ham som Inspek
tø r og Forstander ved Rungs
Død; D irektionen havde, alle
rede medens han var Lærer,
vist ham sin Anerkendelse
ved a t tildele ham et Gra
tiale, hvad der vak te hans
Kollegers Tilfredshed, idet en
af dem udbrød: »Det h a r du
fortjent!« Exner havde im id
lertid endnu ikke opgivet
Tanken om at blive Præ st, men da Biskop
Martensen
som ældste
Medlem af D irektionen ud talte til ham : »Vi vente, at De vil søge
EmbedetI« indgav han sin Ansøgning og fik kgl. Bestalling 24/1 69.
En stor Del af Exners første F orstandertid v ar optaget af de
evindelige Stridigheder med B ritisk Bibelselskab, med hvis Sekre
tæ r P astor
Plenge
der udveksledes en Række skarpe Skrivelser, i
hvilke Exner kæmpede ærligt og redeligt for Vh.s T arv ; det h ar
sikkert væ ret ham en Sorg, a t B ritisk Bibelselskab til sidst fik sin
Villie sat igennem.
K ort efter Rungs Død kom Spørgsmaalet om Vh.s Forhold til
Provinserne op; i dette Spørgsmaal havde Exner den Glæde at
føre den kgl. Resolution af 1. Ju li 1872 ud i L ivet og derved være
med til a t række forældreløse Børn i
hele Landet
en Andel i Vh.s
Velgørenhedsværk, som man ingen Sinde tidligere havde kendt. En
G. A. Exner.