207 / 360
199
Sinde, og han hjalp dem langt op i Aarene af Vh.s Kasse. I den
Anledning ind traad te der 1844 en Forhandling mellem Direktionens
Medlemmer, idet E ta tsra ad
H vidt
ud talte sig for en strengere In
struks og vilde fratage Rung Evnen til a t hjælpe de udgaaede
E lever i saa u d strak t Grad ved a t indskrænke Anbringelsesbud-
g ettet og have hver enkelt Sag forelagt forinden. Rung hævdede,
a t hurtig Hjælp var dobbelt H jæ lp; efter a t Sagen var blevet drøf
te t af Biskop
Mynsler
og S tatsm inister
Stemann,
erklærede disse,
a t »det uden Tvivl maa erkendes, a t der maa tilstaas Inspektionen
discretionær Myndighed« og R esu ltatet blev da det for Rung glæde
lige, a t der tilstodes en rund Sum paa 400 Rdl. til Vajsernes An-
bringelsesudgifter, og senere vedtoges et mindre Beløb til Anbrin
gelse af de faderløse.
E fter a t have m odtaget denne Tillidserklæring, fo rtsatte Rung i
det hidtil fulgte Spor. 1851 m a atte Rung derimod afgive hele For
lagsvirksomheden til Kuratelet, der A aret i Forvejen i Boghandler
Jacob Deichmann havde faaet en forlagskyndig Mand.
Rungs Virksomhed nød i det hele megen Anerkendelse, herom
vidner saavel de Besøg Dronning
Caroline Amalie
aflagde i Under
visningstimerne 1841 og 1844, som de Udtalelser, Biskop
Mynster
Aar efter Aar nedskrev efter a t have overværet den aarlige E k sam en ;
i 1846 skriver Biskoppen bl. a .: »Saavel Lærernes Duelighed og
Flid som Skolens gode Orden og Inspecteurens Omhu for Børnene
fortjener al Paaskønnelse«; lignende Udtalelser af Biskoppen findes
1847, 48, 52 og 53. Ogsaa af de ældre udgaaede Elever paaskøn-
nedes Rung i høj G rad; de vedblev a t komme paa Vh., og han bi-
stod dem i Ord og Gerning. Da 25 Aarsdagen for hans Ansættelse
oprandt, samledes en stor Skare af ældre og yngre Elever med
ham, og denne Fest gav Anledning til, a t Vajsenhusianerforeningen
»det gode Minde« stiftedes 22. Ja n u a r 1858. Foreningen holdt op
rindelig sine Møder paa det gamle Vajsenhus paa Købmagergade
indtil 1875, da den m a atte søge sig et n y t Lokale.
F ra 1842—1856 var Rung tillige D irektør for det kgl. Døv-
■stummeinstitut.
Rung døde den 7. Ju li 1868, og, som hans Svigersøn og E fte r
følger Forstander Exner skriver om ham , »han har det Vidnesbyrd,
a t han med hele sin Person gik op i sin Gerning«. Mødes man med
gamle Vajsenliusianere, sta ar der endnu den Dag i Dag en Glorie
om hans Navn og hans Minde.
Hans Enke, Nicoline, f. Lindgren, døde 7/8 73.
P aa Hundredeaarsdagen for Rungs Fødsel (5/3 99) samledes
Vajsenhusianerne til en Mindefest ved hans Grav.
1869—1888.
Gottfred Adolf Exner,
cand. tlieol., f. 27. November 1828 i Kbh.,