210 / 360
202
ældste Lærer i Forstanderembedet. Ved
Charles Gandrups
Udnæv
nelse fik Larsen Titel af V i c e i n s p e k t ø r , og var den første Vicein-
spektør ved Skolen, mod en særlig Gage paa 1000 Kr. aarlig.
Han v ar Søn af Sognepræst Lars P eter L. og H u stru N athalia
Anina, f. Øckenholt, og blev født i Randers 13. Marts 1838, S tu
dent fra Skolen der 1857 og cand. theol. 1863; v ar derefter Lærer
dels paa Møen og dels paa Mors, hvor han i Nykøbing havde en
Skole. 20. Septb. 1871 blev han i Broderen Michael L.s Sted ansat
som Lærer ved Vajsenhuset — en anden Broder v ar den bekendte
Teolog og B ibliotekar A. C. Larsen, »Theodorus«. I en lang Aar-
række var han sam tidig Lærer ved Femmers og Tangs Seminarier.
Ved Vajsenhuset underviste han særlig i Dansk, Historie og Geo
grafi, og virkede her med sjælden Iver og N idkærhed til 1912. Ved
en særlig Fest fejredes hans 25 Aars Jubilæum 1895, og da han havde
v irket 40 Aar ved Skolen, indstillede D irektionen ham til R idder
korset, hvilket blev ham tildelt 4. Ja n u a r 1912. H an døde 21. Ju li
1914 i K b h .; hans Enke Marie, f. Gautier, fik Pension af Stiftelsen
indtil sin Død 1919.
1889—1911.
Charles Em il Gandrup,
cand. theol., f. 28. Ju li 1847, Søn af Sko
magermester Christen G. og H ustru Fredsigne Petrine, f. Nord-
berg, i K b h .; S tudent fra Borgerdydskolen i Kbh. 66 og cand.
theol. 72. Gandrups Tanke var oprindelig a t gaa Fo rfattervejen ;
1874 udkom Tragedien »Periander,« som indbragte ham en Beløn
ning af Videnskabernes Selskab. 1877 udgav han »Savanorola« og
nogle Aar senere »Fem Digte«, hvori Niels Ebbesen, sat i Musik
af Lange-Muller. D ette Forfatterskab forskaffede ham det Ancker-
ske Legat 1882, paa hvilket han rejste til Italien et h alv t Aar, senere
besøgte han Schweitz, England, Østrig og Norge, ligesom han
oftere v ar i Tyskland. Allerede som S tudent var han begyndt
at undervise — i Efterslægtens Skole — , og det varede ikke længe,
før Pædagogikken optog hele hans in teresse. 1878 blev han kaldet
til Skoleinspektør i Nykøbing paa Mors, og 1885 blev han Leder
af det offentlige Skolevæsen i Randers. Begge Steder satte han hele
sin Energi ind paa Sagen, og hans stærke Personlighed havde en
befrugtende Evne, der kaldte nye Tanker frem for Dagen; de deko
rerede Klasseværelser i Randers bærer endnu Vidne derom. Ved
Lærer Abrahamsens Død blev han for en Tid V ikar i Skolelærer-
Examenskommissionen, og senere ved Professor Rovsings Død an
modede K ultusm inisteriet ham om a t træde ind i Examenskom-
missionen igen, hvilket han dog afslog af Hensyn til sin Gerning
paa Vajsenhuset.
I December 1889 udnævntes Ch. Gandrup til Inspektør og For