regninger i Samvirken med Maskininspektør Borch og mig,
idet det var Meningen, at en eventuel Indstilling til Kommu
nalbestyrelsen skulde ske i Enighed mellem Stadsingeniøren
og Belysningsdirektøren.
Det skal jo ikke nægtes, at Stadsingeniøren og hans Inge
niør Carl Bruun havde stærkere Tiltro til en potentiel Udnyt
telse af Dampen enten ved Omdannelse af de existerende Ma
skiner paa Værkerne eller ved Opstilling af Modtryksturbiner,
end vi havde. Og det var jo naturligt. Stadsingeniør Karsten
— i mange Aar Landets første Specialist paa Varmeforsynin
gens Omraade — havde i en Bække Anlæg paa Hospitaler og
andre store offentlige Bygningskomplexer som Foregangsmand
vist smukke og praktiske Løsninger af Kombinationen Ma-
skinanlæg til Elektricitetsproduktion og Varmeforsyning af de
paagældende Anstalter.
Man enedes imidlertid om en Indstilling, 'som i første Om
gang tog Sigte paa direkte Damp men senere forudsaa Mulig
heden af en potentiel Udnyttelse af Dampen i Gothersgade E.
enten ved Ombygning af 3 Gangs Dampmaskinerne eller ved
en Modtryksturbines Opstilling, i Østre E. ved Ændring af
de ældste Dampturbiner til Dampudtag mellem Cylindrene
evt. ved Opstilling af Modtryksturbine.
Da Forslaget om fremtidig Forsyning fra Elektricitetsvær
kerne fremsattes, var Kulprisen mindst 40 Kr. pr. Ton, men
alternativt blev dog Bentabilitetsberegningerne ogsaa udførte
paa Grundlag af en Kulpris af 25 Kr. pr. t.
Det konkrete Forslag, hvortil søgtes Bevilling, var Varme
forsyningen af de 3 nybyggede Karreer i Vognmagergade, II-
lums Forretningsbygning, Belysningsvæsenets Administrations
bygning og det Egmont Petersenske Trykkeri og Forretnings
hus. Det blev baseret paa Varmens Levering i Form af varmt
Vand fra Gothersgades E., dog at der til Fremstilling af Brugs
vand i de paagældende Ejendomme tillige blev ført en Damp
og Returvandsledning til dem.
Tilligemed disse Ejendomme blev Belysningsvæsenets egne