116 / 124
Udvidelse af Fælledvejens Understation. Bevilling til denne
Udvidelse forelaa kort Tid før min Afgang.
VARMEFORSYNINGEN FRA KOMMUNENS ELEK
TRICITETSVÆRKER.
Med de enorme Kulpriser i nogle Aar efter Krigens Af
slutning maatte naturligvis Spørgsmaalet fremkomme om
større Brændselsøkonomi.
Ved Dampelektricitetsværker med den forholdsvis ringe
termiske Nyttevirkning — op til 15 å 16 pCt. — blev saaledes
Spørgsmaalet om Udnyttelsen af Dampens potentielle Energi
før dens Anvendelse til Varmeformaal drøftet; Udgifterne,
der var forbundne dermed, enten det skete ved Ombygning
og Udvidelse af bestaaende Anlæg eller ved Anskaffelse af
Modtrykturbiner, var imidlertid store og maatte indgaa i Ren
tabilitetsberegningen. Hertil kom, at Modtryksturbiner ved de
relativt lave Damptryk, f. Ex. i København fra 11—16 Ato
krævede et flere Gange større Forbrug end ved Kondensa
tionsturbinen, et Dampforbrug som Kedelanlæget altsaa skulde
præstere. Det bevirkede, at ved existerende Kedelanlæg blev
Turbinen for lille til rationel Elektricitetsforsyning eller ved
Turbogeneratorer, der svarede til Elektricitetsværkets Behov,
blev et væsentlig større Kedelanlæg nødvendigt.
Elektricitetsværkets Driftskurve og Varmeforbrugskurven
for Centralvarmeforsyning svarede ikke heller til hinanden,
saa der ved en Sammenkobling vilde komme Tab.
I Virkeligheden er Spørgsmaalet om Udnyttelsen af Dam
pens potentielle Energi til Varmeformaal først nu ca. 10 Aar
efter for Elektricitetsværksdriftens Vedkommende løst ved at
gaa til meget høje Damptryk — op til ca. 100 at. Ved saa
store Damptryk er Modtryksturbinens Dampforbrug ikke
større end Kondensationsturbinens ved 20 at, og Merudgif
terne i Anlægsudgifter ved det forhøjede Tryk er ikke store.
Vi begyndte at sysle med Spørgsmaalet offentlig Varmefor
syning fra vore Værker i 1922. Paa Vejen hjem fra et Kur
113