ophold i Wiesbaden i Efteraaret 1921 besøgte jeg Hamborg
for bl. a. at se det under Krigen byggede nye Kraftværk
Tiefstaek. Under Samtalen med Generaldirektør Bannwarth
meddelte denne, at Hamburgische Elektricitåtswerkes ældste
Værk i Poststrasse nu var taget i Brug som Varmecentral,
hvorfra en Del større Bygninger i Nærheden bl. a. Baadhuset
blev forsynet med Varme.
Et privat Selskab havde overtaget Driften af Poststrasse
Stationen og Varmeleveringen derfra. Selskabet, hvori Ham
burgische Elektricitåtswerke var stærkt økonomisk interes
seret som Storaktionær, ejede Varmeledningsnettet, hvorigen
nem Varmen i Form af Damp distribueredes. Det gamle Ma-
skinanlæg i Poststrasse forblev som Beserve for Elektricitets
værket, og det var med direkte Kedeldamp, at Varmecentralen
arbejdede.
Sagen vakte min Interesse. Vore ældre Dampværker vilde
jo efterhaanden gaa over i Beserven, de ældste var vel alle
rede som forhen omtalt sløjfede, men baade paa Østre Elek
tricitetsværk og i Gothersgades Elektricitetsværk fandtes jo
de fra 1902 resp. fra 1904 og senere installerede Kedelanlæg,
som kunde tænkes at danne Grundlaget for offentlig For
syning af Varme.
Jeg drøftede efter min Hjemkomst Spørgsmaalet med Ma-
skininspektør Borch, som gennem sin mangeaarige Virksom
hed som Ingeniør paa Stadsingeniørens Kontor og Deltager
i Arbejdet for Varmeforsyningen i en stor Del kommunale
Bygninger var fuldt fortrolig med alle derhen hørende tek
niske Spørgsmaal.
En Tidsskriftartikel om offentlig Varmeforsyning af en af
Berlins Forstæder — jeg tror det var Neukoln — med Plan
og nærmere Beskrivelse af Anlæget sendte jeg til Stadsinge
niør Karsten, og han læste den med stor Interesse.
Der kom da et Samarbejde i Stand mellem Stadsingeniøren
og Belysningsvæsenet, saaledes at Stadsingeniørens Kontor
overtog de egentlige Forundersøgelser, Projekteringer og Be
114