40AarKøbenhavnsElektricitetsværkersTjeneste

117 / 124

ophold i Wiesbaden i Efteraaret 1921 besøgte jeg Hamborg
for bl. a. at se det under Krigen byggede nye Kraftværk
Tiefstaek. Under Samtalen med Generaldirektør Bannwarth
meddelte denne, at Hamburgische Elektricitåtswerkes ældste
Værk i Poststrasse nu var taget i Brug som Varmecentral,
hvorfra en Del større Bygninger i Nærheden bl. a. Baadhuset
blev forsynet med Varme.
Et privat Selskab havde overtaget Driften af Poststrasse
Stationen og Varmeleveringen derfra. Selskabet, hvori Ham­
burgische Elektricitåtswerke var stærkt økonomisk interes­
seret som Storaktionær, ejede Varmeledningsnettet, hvorigen­
nem Varmen i Form af Damp distribueredes. Det gamle Ma-
skinanlæg i Poststrasse forblev som Beserve for Elektricitets­
værket, og det var med direkte Kedeldamp, at Varmecentralen
arbejdede.
Sagen vakte min Interesse. Vore ældre Dampværker vilde
jo efterhaanden gaa over i Beserven, de ældste var vel alle­
rede som forhen omtalt sløjfede, men baade paa Østre Elek­
tricitetsværk og i Gothersgades Elektricitetsværk fandtes jo
de fra 1902 resp. fra 1904 og senere installerede Kedelanlæg,
som kunde tænkes at danne Grundlaget for offentlig For­
syning af Varme.
Jeg drøftede efter min Hjemkomst Spørgsmaalet med Ma-
skininspektør Borch, som gennem sin mangeaarige Virksom­
hed som Ingeniør paa Stadsingeniørens Kontor og Deltager
i Arbejdet for Varmeforsyningen i en stor Del kommunale
Bygninger var fuldt fortrolig med alle derhen hørende tek­
niske Spørgsmaal.
En Tidsskriftartikel om offentlig Varmeforsyning af en af
Berlins Forstæder — jeg tror det var Neukoln — med Plan
og nærmere Beskrivelse af Anlæget sendte jeg til Stadsinge­
niør Karsten, og han læste den med stor Interesse.
Der kom da et Samarbejde i Stand mellem Stadsingeniøren
og Belysningsvæsenet, saaledes at Stadsingeniørens Kontor
overtog de egentlige Forundersøgelser, Projekteringer og Be­
114