122 / 124
Et Par Aar før Krigen var selve Gagen steget til 6000 Kr.,
hvorfra dog gik vedtægtsmæssig Fradrag for Bolig. I 1914
blev Stillingen som Anlægsingeniør vedtægtsmæssig knyttet
sammen med min Stilling som ledende Driftsbestyrer for Vær
kerne og benævnt Overdriftbestyrer. Herfor blev et Tillæg
af 3000 Kr. aarligt givet til den normerede Gage som Drifts
bestyrer.
Fra 1915 hed Stillingen Overingeniør, som den »de facto«
altid havde været fra 1896.
Ved Omordningen i 1922 af Stillingen forhøjedes Tillæget
til den normerede Gage til 3500 Kr., hvorved den samlede
Løn blev den samme som Lønningerne i 1ste Lønklasse. Med
Dyrtidstillæg og Konjunkturtillæg naaede den 15,000 Kr. aarlig.
1901 gennemførtes for Elektricitetsværkernes Vedkommen
de den samme Ordning, som ved Belysningsdirektoratets Dan
nelse i 1890 var bleven indført ved Gasvækkerne, nemlig Op
rettelsen af Elektricitetsværkernes Ingeniørkontor, hvorunder
Ledningsnet, Maalere og Installationer hørte, og min hidti
dige Fuldmægtig Fr. Leth blev dette Kontors Chef i direkte
Rapport til Belysningsdirektøren. Jeg har altid betragtet
denne Udskillelse som mindre heldig — tilsvarende fandtes
heller ikke andre Steder ved større Værker —, men mit nære
Venskab med Leth gjorde iøvrigt Samarbejdet mellem vore
resp. Afdelinger upaaklageligt.
Min Stilling til Værkernes Driftsbestyrerer var »primus inter
pares«, saaledes at de havde selvstændigt Ansvar for deres
resp. Værkers Drift, men udadtil med Hensyn til Produktio
nen og indadtil med Hensyn til Vedligeholdelsen m. m. var
underkastet min Afgørelse.
Ordningen var ikke god og gav Anledning til Gnidninger og
Misstemninger, og først ved Ordningen i 1922 kom der klare
Forhold i Kompetencespørgsmaal, og Overingeniøren blev
overordnet samtlige Værker uden at være direkte knyttet til
et enkelt af dem. Dette at Overingeniøren skulde have et
Værk direkte under sig var af Windfeld Hansen altid prin
cipielt bleven fastholdt.
119