86 / 124
om Kedelstørrelsen — større og færre Kedler — og den Sto-
kertype der burde anvendes, og Udvalget besluttede da sam
men med Borgmesteren for 5te Afdeling, Belysningsdirektøren
og Overingeniøren for Gas- og Elektricitetsværkerne at fore
tage en Studierejse i Januar 1924 til England.
Da det af Dampøkonomien for de ved Licitationen frem
komne Tilbud paa Turbogeneratoren fremgik, at de foreslaa-
ede 8 Kedler med 2 i Beserve kunde give den fornødne Damp
til 2 Turbogeneratorer å 16—20,000 KW altsaa til 25 pCt. mere
end forudsat, blev denne Ændring i Programmet foreslaaet
Udvalget, og Kommunalbestyrelsen gav da Bemyndigelse til
foreløbig at købe 4 Kedler og 1 Turbogenerator med Tilbehør,
og Kontrakterne afsluttedes da saaledes med de paagældende
Firmaer, at de reserverede Kommunen Bet til paa de samme
Betingelser indenfor ét Aar at supplere Anlæget til fuld Stør
relse. Denne Ret blev benyttet.
Kedeltilbudet, der blev valgt, var fra det engelske Firma
»Vickers-Spearing« i Forbindelse med A/S »Vølund« her. Det
var en Seksionalkedel (Marinetype) af forbedret Konstruk
tion, som blev foretrukket, de 4 første Kedler forsynet med
Illinois Kasterist, de 4 sidste med Nyeboe & Nissens forbedrede
Vandreristtype, hvormed Prøven i Sektion 1 var falden heldig
ud. Naar denne Kedeltype blev foretrukket fremfor Stejlrørke-
deltypen af Stirlings Konstruktion, som i mange Aar efter Erfa
ringen paa Østre og Gothersgade E. var de bedste, var det,
fordi der ved engelske Anlæg med meget brede Kedler af Stir-
lingtypen havde vist sig vanskeligt at holde Tværsamlingen
paa Midten af den underste Beholder tæt.
Kedlernes Arbejdstryk blev iøvrigt
25
Atm. og Overhed
ningsgraden 375° C. De fik Economisere af Staal og Rørluft-
forvarmere. Forbrændingsrummet i Kedlerne var efter ame
rikansk moderne Praxis stort — in casu 100 m3 — til ca. 32
m2 Risteareal og ca. 950 m2 Ildpaavirkningsflade af selve Ke
delrørene. Luftforvarmerne gav Forbrændingsluften en Op
varmning indtil 120° C.
Brown, Boveri & Co. bar atter denne Gang Sejren hjem
e*
83