29 / 390
i
8
Hans Olrik.
havde opnået fribolig eller spisning på »klosteret« ? Forsultne
og lasede skikkelser kunde man se som ekspektanter ved kom
munitetsbordene, om noget kunde falde a f til dem; men det
blev kun yderst lidt, når kostgængernes tal f. eks. var 87 og
ekspektanternes 70 '). Under sådanne forhold kunde studeringer
kun dårlig trives, og mangen begavelse er måske gået til grunde
ved kampen for det nødvendigste eller forsumpet i et usselt
lille degnekald.
Borchs kollegium og stipendium var først og fremmest en
velgærning mod de studerende i almindelighed; men særlig var
det en stor hjælp for de få, der vilde give sig af med andre
studier end theologi. I en tid, hvor universitetet næsten kun
var at betragte som en theologisk højskole, var de theologiske
studenter som det store flertal de mest begunstigede. Regen
sianerne skulde alle studere theologi, »at Guds Ord og det hel-
lige evangelii ministerium kan forfremmes udi disse Lande« ;
andre studier ved siden af var dem vel ikke forbudte, men det
var sikkert kun meget få, der fik råd til et nogenlunde ind
gående studium udenfor théologien. Betingelsen for at kunne
dyrke de andre fag var
ellers at have egen formue eller nyde
rig privat understøttelse.
Nu fik tre filologer, en læge og
botaniker samt en mathematiker ganske andre eksistensmidler
end de før havde haft, og et laboratorium med tilbehør gjorde
det muligt for en kemiker at dyrke sit studium, mens det
tidligere var den studerende umuligt på egen hånd at sysle med
kolber og retorter og arbejde på at opløse og sammensætte
stofferne. Hensigten med Borchs kollegium var i det hele den
mere ideelle, a t f r e mm e v i d e n s k a b e l i g h e d . Mens R e
gensen og Kommunitetet nærmest havde til opgave at give
studenter det nødvendigeunderhold til at studere så længe, at
de kunde påtage sig embeder, var Borchs kollegium i alt fald
tillige beregnet på videre gående studier og friere videnskabelig
syslen2). Derfor stillede fundatsen særlig strænge fordringer til
') Rasm. Ærebos autobiogr. 85. — Om studenternes armod i det hele
jfr.
E . Holm
, Danmark-Norges indre hist. 1660— 1720 I 390 f. 2)
Nyerup
,