24 / 390
Borchs kollegiums historie.
13
andre dokumenter opbevares i et skrin med to låse for, én for
universitetets rektor og én for kollegiets eforus. Blev denne
opsparede sum 100 eller 200 rdl. stor, skulde den sættes på
rente, men i nødsfald anvendes til kollegiets reparation. Skulde
renterne af de 1000 rdl. ikke slå til og der ikke var dannet et
sådant reservefond, måtte man tage renterne af de 5000 rdl. til
hjælp; men kapitalerne måtte ikke røres. Endelig skænker
Borch professorerne i Konsistorium 1000 rdl.; for deres omhu
med at sætte kollegiets midler på rente, føre regnskab og have
opsigt med alumnerne skulde de årlig dele renterne af denne
sum mellem sig og tillige smårenterne af de 5000 rdl., der stod
til fremvækst. I åringer, hvor kollegiets midler ikke var udsatte
til mindst 5 pct. rente, skulde hverken eforus eller andre pro
fessorer nyde dette legat »i Henseende, at det kunde synis dem
samtlige, icke nock for Capitalerne at have vigileret«. Eforus,
der altid skulde være en af professores consistoriales, skulde for
uden sin andel i disse renter nyde renterne af 500 rdl., som
blev legerede særlig til ham, og disse renter tilkom ham altid,
selv om midlerne ikke var udsatte til mindst 5 pct. Til kol
legiet testamenterede Borch fremdeles sin bogsamling, sit sølv
krucifiks, sine kemiske apparater, samt 5000 rdl. til bibliothekets
årlige forøgelse (II—V . XII).
Den lille tilbygning skulde være bolig for »en skickelig
fattig Mand«, som Borch selv vilde beskikke til kollegiets op
vartning, og senere skulde udvælges af eforus og Konsistorium.
Hans arbejde, af feje fortovet, portgangen, trapperne og gulvene,
lukke kollegieskådderne op og i, luge haven o. s. v., bestemmes
nøjere. Hans løn var en V2 rdl. fra hver alumnus ved ter
minerne og renten af 200 rdl., som Borch testamenterede hertil.
Portnerens hustru måtte vaske linned for alumnerne, og både
han og hun måtte efter akkord besørge ærender for kollegiets
beboere (I. XI).
Konsistoriums sekretær og de to eksekutorer, professorerne
Villum Worm og Povl Vinding, skulde straks efter Borchs død
i arvingernes overværelse forsegle boet. Når det siden efter