Stor betydning kunde det ikke få, da den gamle Bartholin
allerede døde 29. Jan. 1690.
Der matte særlig kongelig tilladelse til .at sælge en af
professorboligerne, og 26. Sept. 1688 udstedtes »Kongl. Mayts.
allernaadigste Bref, at Dr. Oluf Borch maa sig af Universitetet
tilforhandle dend Professor-Residentze, som Mag. Bertel Bar
tholin iboer«1 ). Dette allernådigste missive til rektor og pro
fessorer blev oplæst i Konsistorium 6. Oktober; man gik ind på
handelen og besluttede, at der straks skulde tilstilles Borch et
skøde, da han vilde betale med det samme. Lige straks blev
dette skøde dog ikke udstedt; tre uger efter vedtog man atter
med det første at affatte dokumentet, da Borch havde bedt
derom2). Pørst 20. Nov. udstedtes skødet, et stort pergament
brev med rig udsmykning af begyndelsesbogstaverne: Rektor
og professorer sælger, skøder og afhænder til Borch mag. Ber
tel Bartholins professorbolig, så den skal være ham »til et fuld
kommen U-Gienkaldelig oc Evindelig Eiendomb for os oc voris
Efterkommere i alle Maader«. Dokumentet er forsynet med
universitetets segl og undertegnet af Konsistoriums sekretær
Povl V inding3).
Nu var byggegrunden altså Borchs, og i den følgende tid
udarbejdede han f u n d a t s e n for sit kollegium. Den blev
skreven paa fire pergamentblade; teksten på hver side er ind
rammet af guldlinjer, udenfor dem er der snirklede blækorna
menter, udførte med kunstfærdig og sikker hånd, men altfor
krimskramsagtige til at være smukke; romertallene, der angiver
') Trykt i
L . Engelstofts
universitets- og skole-annaler 1810
,
I 203
f.
) Acta Consist. 6. og 27. Okt. 1688. 3) Det findes i Kons. ark pakke 157 og
er trykt
Engelstoft
a. s. 204
f. — Hvad de 2000
rdl. angår, som Borch betalte
til universitetet, blev der straks taget foreløbig bestemmelse herom: »Blef bevilget
Velbr. Etats Raad Elers (Elers’ kollegiums stifter) at niude paa rente til n . Junij
1689
de 20
CO
Rdl. som Assessor Borrichius betaler . . . . Mens renten af de
2000
Rdl. niuder Assessor Borrichius selv, indtil hand residentsen virckeligen
kand tiltræde«. (A. C. 6. Okt. 1688).
Borchs kollegiums historie.
g