1.2
Hans Olrik.
De 16 alumner skulde vælges af Konsistorium og kunde
nyde deres fribolig i 5 år. Fundatsen fastsætter, hvorlænge en
alumnus må rejse fra kollegiet, og hvorledes utilbørlig færd skal
irettesættes og straffes af eforus (VII. IX). Skønt Borch havde
angrebet sin tids disputationer med deres råben og skrigen,
deres uklarhed og floskler1), var det dog ikke hans agt, at
alumnerne skulde være fritagne for d em; de hørte altfor
meget med til det hele akademiske liv og den lærde dannelse
til at kunne undværes. Alumnerne på Collegium Mediceum
skulde da også holde disputatser og deklamationer efter samme
ordning som på Valkendorfs kollegium. De der skulde ud
arbejde deklamationer skulde a f eforus have et thema opgivet,
som kunde »skærpe deres Judicium«; som eksempler nævner
B o rch : Hvad E va passende kunde sige, da hun var faldet
i fristelse; hvad Sofonisbe kunde sige, da hun havde fået
giften tilsendt fra Massinissa; hvad Hannibal kunde sige, da han
mistede sit øje, og hvad den fortabte søn kunde sige, da hans.
fader havde modtaget ham med åbne arme (X).
Til disse 16 alumner skænkede Borch 16,000 rdl., som
skulde sættes på rente »mod god og nøjagtig Forsikring, lige
som Børne Penge efter Loven udsættis«, til 6 pct. årlig, med
mindre man ved tidernes ugunst blev nødt til at nøjes med 5
pct.
Kapitalen måtte ikke udlånes til nogen a f professorerne,,
hvorved Borch har villet sikre sin stiftelse mod sådanne misbrug,,
som hyppig fandt sted ved andre stipendier. Renterne skulde
udbetales alumnerne ved terminerne; alle skulde have éns, kun
inspektor skulde have Vs mere end de andre. Fundator ønsker,
at alumnerne, om de ellers er værdige dertil, tillige skal kunne
nyde Kommunitetet; hvis de derved fik noget til overs, kunde
de anvende det til gode bøger. — Fremdeles testamenterede
han til kollegiet 5000 rdk , som altid skulde stå til fremvækst,
og 1000 rdl., hvis renter skulde anvendes til kollegiets vedlige
holdelse. Hvad der måtte blive til overs af disse sidste renter,
skulde i Konsistorium tilligemed obligationerne og kollegiets.
')
E . F . Koch 11Ó.