22 / 390
Borchs kollegiums historie.
I I
endnu langt inde i 18 årh. kunde man efter Holbergs udsagn
mod i oo theologer næppe finde én mediciner eller jurist1). —
Hvorfor bestemte Borch ikke nogen plads for en jurist? Der
er anstillet sindrige gisninger, og man hører de bekendte mundt
lige overleveringer, at »jurister og andet djævelskab« eller
»jurister og løjtnanter« ikke måtte komme på kollegiet; men
noget sådant er hverken hjæmlet i fundatsen eller andre akt
stykker og må opfattes som en studentervittighed, der er gen
taget så ofte, at den har fået et indbildt historisk skær. Den
virkelige grund må være, at der i Borchs tid kun var fa, der
studerede retsvidenskaben, måske slet ingen som selvstændigt
fag, fordi der kun blev holdt forelæsninger over den kejserlige
og den kanoniske ret, ikke over Danske lov, og den juridiske
eksamen den gang endnu ikke var t i l 2). Derfor var der ikke sa
megen trang til en juristplads. Det er dog også rimeligt, at Borch
— skønt assessor i højesteret — ikke havde den interesse for
det juridiske studium som for de andre. Snart efter viste etats
råd Elers i alt fald ved sin fundats, at det ikke var alle, der
vilde udelukke juristerne 3).
Da Borch havde været discipel i R ibe skole, fastsatte han
en begunstigelse for 2 Ribestudenter. Det hedder nemlig i
fundatsen: »Det tilstædis og, at der altid maa være tvende
Alumni in Collegio, som have deponeret fra Riber Skole, saa
fremt de nogenledis der til dygtige befindis. Og om de end ej
udi førsten vare saa fuldkomne i Lærdom, som de andre, saa
maa det dem dog forundis, saa fremt de for Guds frygt og
Skickelighed ere berømmelige« (VIII).
1j
Danmarks og Norges beskrivelse
1 84
.
?) Efter Borchs død synes Chr.
Reitzer at have holdt forelæsninger over Danske lov, men det var først den nye
fundats
1 732
der indførte en virkelig dansk jurisprudens, og først fdg.
1 0
.
Feb.
1 736 indførte den juridiske embedseksamen
{Matzen
Universitetets retshist. II 87 ff.
178
f.) 3) Disputatser viser dog, at flere Borchianere, der havde theologpladser eller
filologpladser, fortrinsvis har givet sig af med juridiske studier, ligesom de
gik ud til juridisk virksomhed. Senere har også enkelte, der havde retsviden
skaben til eneste studium, fået plads på Borchs kollegium, som det synes, nar
man ikke har kunnet besætte filologpladserne, således F . T. Hurtigkarl.