309 / 390
298
C. S. Blinkenberg.
forsvarstale ’)
at
finde alle anklagerens beskyldninger gendrevne
punkt for punkt. F ø l g e l i g e r d e t e n f o r k e r t s l u t n i n g ,
a t en y t r i n g , s o m X e n o f o n l æ g g e r
i m u n d e n ,
i k k e k a n v æ r e a f M e l e t o s , f o r d i d e n i k k e f i n d e s
g e n d r e v e n i P l a t o n s A p o l o g i .
Til trods for dennes beskaffenhed i den nævnte henseende,
som jeg her kortelig har skitseret, er den dog ikke h e l t uden be-
roring med anklagerens ord hos Xenofon. Meletos havde (p. 24 b)
udtrykkelig beråbt sig på, at han var g o d o g p a t r i o t i s k
[ayu&ov
rsrut
tpdonohv,
<S
at han anklagede Sokrates; det sidste udtryk
(tpiX6nohe)
skal
øjensynlig forstås således, at det ikke blot i almindelighed
betegner kærlighed til fædrelandet, men også til dets love for-
fatning bg institutioner. E r det da for dristigt bag disse ord
at skimte beskyldninger for at få de unge til at ringeagte de
bestående love og vække antidemokratiske tendenser hos dem?
A t Meletos 1 denne eller en lignende sammenhæng har beskyldt
Sokrates for at citere Homer til støtte for sine påstande, får vi
ganske vist ikke at vide i Apologien; men der er intet i vejen
for at antage det, når man tænker på den centrale stilling, som
de homeriske digte indtog i Grækernes åndsliv. - Selve an
klagens udtryk ø d e l æ g g e (
Smtp»siQstr)
har sikkert foruden
at indeholde en beskyldning for at forføre de unge til laster
og udskejelser, om hvilket der ikke kunde siges meget, særli»
skullet betegne en fuldstændig vildledning i religiøs og politisk
retning, og jeg fejler sikkert ikke ved at antage, at Meletos’s
udvikling af dette anklagens andet punkt især må have drejet
sig herom, da det var noget, man let kunde interessere
) D et manglede, som alle filologer ved, i oldtiden heller Ikke pS stemmer
som fra et prokurator-standpunkt satte A pologien meget lavt. Cassius
Severns har efter Senecas Controv. I I I , pr. § 8 udtalt følgende dom : Elo-
quentissmu vm Platonis oratio, quae pro Socrate seripta est, nee patrono
nec reo dtgna est. — Hvorledes Sokrates havde båret sig ad i ét punkt
G r v i s t 1 H V A n flM »
(r*
r*s*
1