44 / 130
Erhvervsforhold var betydelig udvidet. Medens de specielle
Ægteskabsspørgsmaal i 1880 som tidligere nævnt ikke be
handledes i de officielle Publikationer, men derimod i Rubins
og Westergaards „Ægteskabsstatistik“ , saa offentliggjordes
det for København i 190 1 indsamlede Materiale dette Emne
vedrørende af Statistisk Kontor i en lille selvstændig Publi
kation :
Børnetal og Børnedødelighed i københavnske Ægte
skaber
(udsendt i 1905). Undersøgelsen uddybede en af Cordt
Trap paa Grundlag af Folketællingen i 1895 udarbejdet A f
handling vedrørende Børnenes Aldersfordeling i københavnske
Lejligheder med forskelligt Værelsesantal1).
Ved Folketællingen i 1 9 1 1 indeholdt Spørgeskemaerne nogle
Rubrikker, der skulde udfyldes af alle, hvis daglige Virksom
hed (f. Eks. paa Kontor, i Butik, paa Værksted eller andet
Arbejdssted) foregik udenfor deres Hjem. Rubrikkernes Af
fattelse var for Hovedstadens Vedkommende følgende:
1) Navnet paa den Kommune (for København, Frederiks
berg og Gentofte tillige Gade- og Husnummer), hvor Ar
bejdsstedet ligger.
2
) Tilbagelægger De i Reglen, belt eller for Størstedelen,
Vejen fra Bolig til Arbejdssted gaaende (g), cyklende (c),
paa Sporvogn (S), paa Jernbane (J), eller hvilken anden
Befordringsmaade anvender De?
Det paa Grundlag af Besvarelserne udarbejdede Materiale
(Tabelværk til Københavns Statistik Nr. 18, S. 14 ff.) frem-
byder adskilligt af Interesse, ikke mindst fordi her for første
Gang paavises Københavns Betydning som Erhvervskommune
for de to Nabokommuner: Frederiksberg og Gjentofte Kom
mune. A f Forsørgerne med Bopæl i hver af de-to Kommuner
havde saaledes ca. 3/5 deres Erhverv i København. Under
søgelsernes Resultater falder godt i Traad med de Under
1) Cordt Trap: Om Aldersfordelingen af Born indenfor københavnske
Lejligheder, ordnede efter Værelsesantallet (Nationaløkonomisk Tids
skrift 1899, III. Række, 7. Bind).
41