43 / 130
hele Bearbejdelsen af Folketællingsmaterialet for Hovedstads
kommunerne ved Tællingerne i 1901 og 1 9 1 1 — bortset fra
de foreløbige Folketællingsopgørelser — bave været overtaget
af Statsbureauet, og i 1906 og 19 16 burde Statistisk Kontor
have nøjedes med at opgøre Folketallet efter Køn, Alder og
Civilstand og have undladt den detaillerede Erhvervsfordeling.
Nu ofrede Kontoret sine Kræfter paa et Kæmpearbejde,hvorved
mere nærliggende Arbejder maatte skubbes til Side. E t Faktum
er det, at da Staten ved Tællingen i 192 1 overtog Bearbejdelsen
af Folketællingsmaterialet for Hovedstadskommunerne, bortset
fra de foreløbige Optællinger af Folketallet med Deling indenfor
administrative Omraader, betød det for Statistisk Kontor en
Frigørelse af Arbejdskraften og Pengemidlerne, der nu kunde
anvendes til Løsning af en Række kommunalstatistiske Spe
cialopgaver. Ganske anderledes stiller Sagen sig med Bolig-
og Huslejeopgørelserne, idet der her er Tale om en kommunal
Specialstatistik, der kun kan løses tilfredsstillende af Kom
munalstatistikerne selv.
Ved Folketællingen i 1901 udvidedes Omraadet for Hoved
stadstabelværkerne med Gentofte—Ordrup, saaledes at Publi
kationerne foruden København (med de fra 1. Januar ind
lemmede Valby- og Brønshøj distrikter), Sundbyerne og Fre
deriksberg tillige kom til at omfatte Gjentofte Kommune.
Det var meget naturligt, at Statistikken, der skulde belyse
Hovedstadsforholdene, nu ogsaa udstraktes til at omfatte
den stærkt voksende Gjentofte Kommune, hvis Tilvækst i
det væsentlige fremkom ved Udflytning fra København; det
kan saaledes anføres, at af Kommunens 14.500 Beboere i
190-1 var de 6.000 tilflyttet fra København.
I Forhold til Statsfolketællingen i 1890 var Oplysningerne
ved Tællingen i 1901 mere omfattende. Saaledes var de særlige
Spørgerubrikker fra det københavnske Folketællingsskema af
1880 angaaende Ægteskabsforhold, Børnebyppighed og -døde
lighed i Ægteskabet optaget i de for Landet fælles Lister,
ligesom ogsaa Spørgsmaalene angaaende Indvandrings- og
40