KøbenhavnsStatistikeKontor

med Indkomstskattefortegnelserne for 1863, der var det

første Regnskabsaar, hvori Indkomstskatten indgik for et

helt Aar. Tillige var benyttet Folketællingsmaterialet for

1860 og 1890, og ved Kombination af disse to Kilder blev

det muligt i store Træk at belyse Erhvervsforholdenes Ud

vikling i København i den sidste Menneskealder; Resultatet

af en Beregning over Københavns Befolknings samlede Ind

tægt blev for 1860 og 1890 henholdsvis ca. 70 og ca. 165

Mill. Kr. eller en Indtægt pr. Indbygger henholdsvis paa

460 og 525 Kr. For 19 3 1 er de tilsvarende to Beløb henholdsvis

ca. 900 Mill. Kr. og 1.460 Kr.

I 1894 blev Spørgsmaalet, om der burde hengaa mere end

et Femaar mellem Folketællingerne for Hovedstadsomraadet,

atter brændende. Overfor Magistraten argumenterede Rubin

for Afholdelse af Folketælling i 1895 udfra de samme Syns

punkter, som han havde fremført for Tællingen i 1885. Magi

straten sluttede sig hertil, og i sit Møde den 18. Juni 1894,

bestemte Borgerrepræsentationen, at der skulde afholdes

Folketælling og Boligtælling i København den 1. Februar

1895, og at der skulde ske Henvendelse til Nabokommunerne

om, at Tællingen ogsaa kom til at omfatte Frederiksberg,

Utterslev og Sundbyerne (B. F. 1894—95, S. 319 ff.).

Magistraten henvendte sig til de nævnte Kommuner, som

gav Planen deres Tilslutning, hvorefter Tællingen afholdtes

den 1. Februar 1895, og hele Materialet blev overgivet Sta

tistisk Kontor til Bearbejdelse.

I 189a var der gaaet 20 Aar siden Marcus Rubin begyndte

at samle de første Data til det første Hæfte af Københavns

Statistik, og han siger selv, at han havde en Følelse af, at der

ikke var væsentlig andet at gøre end at vende Bunken. Ny

hedens Interesse kunde Arbejdet i hvert Fald ikke mere have

for ham. Det kom derfor Rubin meget belejligt, at Chefs

posten for Statens statistiske Bureau, der for ham maatte