med Indkomstskattefortegnelserne for 1863, der var det
første Regnskabsaar, hvori Indkomstskatten indgik for et
helt Aar. Tillige var benyttet Folketællingsmaterialet for
1860 og 1890, og ved Kombination af disse to Kilder blev
det muligt i store Træk at belyse Erhvervsforholdenes Ud
vikling i København i den sidste Menneskealder; Resultatet
af en Beregning over Københavns Befolknings samlede Ind
tægt blev for 1860 og 1890 henholdsvis ca. 70 og ca. 165
Mill. Kr. eller en Indtægt pr. Indbygger henholdsvis paa
460 og 525 Kr. For 19 3 1 er de tilsvarende to Beløb henholdsvis
ca. 900 Mill. Kr. og 1.460 Kr.
I 1894 blev Spørgsmaalet, om der burde hengaa mere end
et Femaar mellem Folketællingerne for Hovedstadsomraadet,
atter brændende. Overfor Magistraten argumenterede Rubin
for Afholdelse af Folketælling i 1895 udfra de samme Syns
punkter, som han havde fremført for Tællingen i 1885. Magi
straten sluttede sig hertil, og i sit Møde den 18. Juni 1894,
bestemte Borgerrepræsentationen, at der skulde afholdes
Folketælling og Boligtælling i København den 1. Februar
1895, og at der skulde ske Henvendelse til Nabokommunerne
om, at Tællingen ogsaa kom til at omfatte Frederiksberg,
Utterslev og Sundbyerne (B. F. 1894—95, S. 319 ff.).
Magistraten henvendte sig til de nævnte Kommuner, som
gav Planen deres Tilslutning, hvorefter Tællingen afholdtes
den 1. Februar 1895, og hele Materialet blev overgivet Sta
tistisk Kontor til Bearbejdelse.
I 189a var der gaaet 20 Aar siden Marcus Rubin begyndte
at samle de første Data til det første Hæfte af Københavns
Statistik, og han siger selv, at han havde en Følelse af, at der
ikke var væsentlig andet at gøre end at vende Bunken. Ny
hedens Interesse kunde Arbejdet i hvert Fald ikke mere have
for ham. Det kom derfor Rubin meget belejligt, at Chefs
posten for Statens statistiske Bureau, der for ham maatte
3*
35