Helhed, som erfarne Arbejdsgivere overhovedet var i Stand
til at yde.
Meddelelserne fra Arbejdsgiverne kombineredes derefter
med Opgivelser fra Arbejderne ved Henvendelse til Lavs
svendekasserne og de forskellige Organisationer. Det viste sig
hurtigt, at det var disse sidste, der nu — i Modsætning til
i 1882 — sad inde med Hovedparten af de Oplysninger,
der overhovedet kunde fremskaffes. Gennem Fagforeningernes
Formænd, ved Udsendelse af Skemaer til samtlige Fagfor
eningers Bestyrelser, tilvejebragtes herefter et ganske be
tydeligt Materiale, dels med Hensyn til selve Spørgsmaalet om
Arbejdsløn, Arbejdstid o. 1., dels med Hensyn til Arbejds
løshed og Aarsindtægt, i hvilke sidste Henseender adskillige
Foreninger selv havde indsamlet Data fra Foreningernes Med
lemmer for de nærmest foregaaende Aar, hvilke nu stilledes til
Statistisk Kontors Raadighed.
Ialt udsendtes ca. 400 Skemaer; af de tilbagesendte inde
holdt de 250 brugbare Besvarelser, der for adskilliges Ved
kommende foruden talmæssige Oplysninger indeholdt videre-
gaaende Redegørelser, der udgjorde et nødvendigt Supple
ment til Materialets rette Forstaaelse og medførte, at Under
søgelsen mere fik Karakter af en Art Enquete end af en
egentlig Statistik. Der viste sig selvsagt nogle Divergenser
imellem Besvarelserne fra Arbejdsgiverne og Arbejderne, saa-
ledes at de førstes Oplysninger om Lønningerne var højere end
de sidstes; dog var Forskellen mindre, end det paa Forhaand
var at forvente efter Erfaringerne fra de tilsvarende uden
landske Undersøgelser, og alt i alt lod Oplysningerne fra de
to forskellige Kilder sig ret godt sammenarbejde, saaledes
at Resultatet blev en interessant Undersøgelse, der vakte
adskillig Opmærksomhed i interesserede Kredse.
I Ju li 1894 udsendtes for første Gang en Undersøgelse ved
rørende
Indkomstforholdene i København
, i det væsentlige paa
Grundlag af Indkomstskattematerialet for 1893, men for at
faa et Overblik over Udviklingen var Tallene sammenstillet
34