39 / 130
staa som den naturlige Afslutning paa hans statistiske Løbe
bane, blev tilbudt ham i September 1895. Statsbureauet stod
overfor en højst tiltrængt Reorganisation; til at gennemføre
denne var det nødvendigt, at der i Spidsen for Bureauet kom
en Mand udefra, og Valget faldt da ganske naturligt paa Rubin.
Den 1. Oktober 1895 fratraadte Marcus Rubin herefter sin
Stilling i Københavns Kommunes Tjeneste, dog saaledes, at
ban sammen med Kontorets Fuldmægtig,
Ju liu s Salomon,
varetog Embedet indtil 1 . Januar 1896. Naar Pladsen ikke
blev besat straks, skyldtes det blandt andet, at forskellige
Arbejder navnlig knyttet til Folketællingen i 1895 ønskedes
fuldført under Rubins Ledelse (B. F . 1895—96, S. 625 f.).
For den kommunale Statistik var det et uvurderligt Gode,
at dens Grundlægger blev en saa initiativrig og fremragende
Personlighed som Rubin. Gennem den vægtige Samling af
Publikationer, der forelaa fra hans Pen til Belysning af Hoved
stadens befolkningsmæssige, økonomiske og sociale Forhold,
ved den Hjælp han havde ydet Magistraten ved Afgivelsen
af en lang Række Responsa vedrørende mangeartede ad
ministrative Problemer, ved sine øvrige statistiske og histo
riske Skrifter og Afhandlinger havde han gjort Statistisk
Kontor til en anset og respekteret kommunal Institution,
saavel udadtil som overfor den øvrige Kommunaladmini
stration.
I en af sine Indberetninger til Magistraten skrev Rubin:
„Man fordrer mere af Chefen for et Statistisk Kontor end af
andre Kontorchefer, dels med Hensyn til Uddannelse og dels
med Hensyn til Ansvar, eftersom han i Lighed med alle andre
Chefer for statistiske Bureauer, ifølge Sagens Natur langt
mindre, baade udadtil og indadtil, kan være dækket af den
øverste Administrationschef. For at være skikket til sin Stil
ling maa han i sin Fritid fortsætte sine videnskabelige Studier
og omhyggeligt følge Indlandets og Udlandets statistiske
Publikationer og Faglitteratur, mere end hos nogen anden
Kontorchef maa hans Dagsgerning i et og alt omfatte de
36