i 19 15 opgav han sit Arbejde paa Statistisk Kontor, hvor han
havde været beskæftiget siden 1895.
Krigsaarene medførte, at der paa forskellig Vis blev lagt
Beslag paa Statistisk Kontors Arbejdskraft, dog langtfra i
det Omfang, som man paa Forhaand skulde have ventet.
Naar der ses hen til den Brug, som Magistraten gjorde af
Statistisk Kontor i de Aar, hvor Marcus Rubin var Kon
torets Chef, hvilket blandt andet fremgaar af den Række af
vægtige Responsa, der afgaves af Statistisk Kontor, maa det
undre, at denne konsultative Virksomhed ikke fortsattes i
samme, ja endog som Følge af den kommunale Virksomheds
øgede Omfang, i stigende Grad.
Aarsagerne til Stagnationen i Kontorets konsultative Virk
somhed skal der ikke her gøres Forsøg paa nærmere at udrede,
men der skal alene peges paa, at med den stadig øgede Vækst
i og Udspecialisering af det kommunale Arbejde fulgte ogsaa
Ansættelse af flere Embedsmænd, der hver inden for deres Felt
kom til at repræsentere en Fagkundskab, som Magistraten
forstod at drage Nytte af ogsaa ved de mere almene Ud
redninger, som det tidligere havde været naturligt at hen
vende sig til Kommunens Statistiker om. Hertil kommer, at
der indenfor den enkelte Magistratsafdeling altid vil være
en Tilbøjelighed til saa vidt muligt at henvende sig til A f
delingens egne Embedsmænd, selvom der maaske findes et
kommunalt Organ under en af de andre Afdelinger, der i
Kraft af sin særlige Sagkundskab har bedre Betingelser for
at løse den stillede Opgave.
Naar der tænkes paa de specielle Opgaver, som Krigsaarene
stillede Københavns Kommune, da var disse først og frem
mest knyttet til Vareforsyningen og de i Forbindelse hermed
staaende prisregulerende Foranstaltninger samt Rationeringen
af Levnedsmidler. Løsningen af disse Opgaver henlagdes
under Finansborgmesteren, og det blev da hovedsagelig Ma
gistratens 2. Afdelings Embedsmænd, der fik overladt hele
den kolossale Administration, der fulgte hermed; Statistisk
48