KøbenhavnsStatistikeKontor

i 19 15 opgav han sit Arbejde paa Statistisk Kontor, hvor han

havde været beskæftiget siden 1895.

Krigsaarene medførte, at der paa forskellig Vis blev lagt

Beslag paa Statistisk Kontors Arbejdskraft, dog langtfra i

det Omfang, som man paa Forhaand skulde have ventet.

Naar der ses hen til den Brug, som Magistraten gjorde af

Statistisk Kontor i de Aar, hvor Marcus Rubin var Kon

torets Chef, hvilket blandt andet fremgaar af den Række af

vægtige Responsa, der afgaves af Statistisk Kontor, maa det

undre, at denne konsultative Virksomhed ikke fortsattes i

samme, ja endog som Følge af den kommunale Virksomheds

øgede Omfang, i stigende Grad.

Aarsagerne til Stagnationen i Kontorets konsultative Virk

somhed skal der ikke her gøres Forsøg paa nærmere at udrede,

men der skal alene peges paa, at med den stadig øgede Vækst

i og Udspecialisering af det kommunale Arbejde fulgte ogsaa

Ansættelse af flere Embedsmænd, der hver inden for deres Felt

kom til at repræsentere en Fagkundskab, som Magistraten

forstod at drage Nytte af ogsaa ved de mere almene Ud

redninger, som det tidligere havde været naturligt at hen

vende sig til Kommunens Statistiker om. Hertil kommer, at

der indenfor den enkelte Magistratsafdeling altid vil være

en Tilbøjelighed til saa vidt muligt at henvende sig til A f

delingens egne Embedsmænd, selvom der maaske findes et

kommunalt Organ under en af de andre Afdelinger, der i

Kraft af sin særlige Sagkundskab har bedre Betingelser for

at løse den stillede Opgave.

Naar der tænkes paa de specielle Opgaver, som Krigsaarene

stillede Københavns Kommune, da var disse først og frem

mest knyttet til Vareforsyningen og de i Forbindelse hermed

staaende prisregulerende Foranstaltninger samt Rationeringen

af Levnedsmidler. Løsningen af disse Opgaver henlagdes

under Finansborgmesteren, og det blev da hovedsagelig Ma

gistratens 2. Afdelings Embedsmænd, der fik overladt hele

den kolossale Administration, der fulgte hermed; Statistisk