C. F. Tietgen som bygherre
fald kom både Liebe og Meldahl først ind i billedet på et forholdsvis
sent tidspunkt i planlægningsfasen.85
Den
2
. november
1 8 7 2
blev Det kjøbenhavnske Byggeselskab dan
net. Stifterne var foruden Tietgen: etatsråd L. P. Holmblad, brygger
I. C. Jacobsen, højesteretsadvokat C. Liebe og lensbaron T. Reedtz-
Thott. Etatsråd F. Meldahl blev bygningskyndig rådgiver (teknisk
konsulent) og cand. jur. C. St. A. Bille direktør.86
Selskabet formulerede sit formål som »at erhverve byggegrunde,
derpå at opføre bygninger, afhænde eller udleje disse samt udføre
andre dermed beslægtede anlæg og foretagender, som bestyrelsen
måtte vedtage«.87
Til pressen blev foreningens formål nævnt som »at overtage større
byggeentrepriser her i staden«, og foruden at bebygge Peder Madsens
Gang og tilstødende grunde at bygge et nyt, større kvarter på fæst
ningsterrænet, efterhånden som det blev frigjort. Det nye kvarter
skulle bygges efter forbillede fra andre hovedstæder, og derved ville
man hindre, at der opstod et Nørrebros villakvarter.88
Tietgen berettede selv, at selskabets formål var at forhindre, at
fæstningsterrænet blev bebygget på samme måde som Blågårdskvar
teret og Gammelholm. Selskabet ville søge at erhverve byggegrunde
på fæstningsterrænet og ved sit eksempel søge at virke »heldbrin-
gende« på den øvrige bebyggelse. Det var ikke meningen at spekulere
i byggegrunde, heller ikke at stifte et aktieselskab for hurtigt at af
hænde aktierne med fordel, men at opføre bygninger for straks at
afhænde dem. Der skulle dog bygges, så man kunne være tjent med at
beholde bygningerne. Fordi det var gået galt for byggeselskaber i
Wien og Berlin, var det ikke ensbetydende med, at det ville gå galt i
København.
Tietgen berettede videre, at da der blev tale om en omdannelse af
Peder Madsens Gang, trådte selskabet til, da det indså, at der måtte en
kraftig hånd til at tage sig af denne sag.89
Aktiekapital og aktionærer
Byggeselskabets aktiekapital blev fastsat til
5
.
0 0 0 .0 0 0
rdl., men kun
1
.
0 0 0 .0 0 0
rdl. blev udstedt ved selskabets start. Hver aktie lød på
1.000 rdl.90
107




