115 / 211
C. F. Tietgen som bygherre
Reedtz-Thott ejede baroniet Gavnø, og han var en af de første gods
ejere, der tilskyndede til en sukkerroeproduktion. Han var således
med til at grundlægge De danske Sukkerfabrikker i
1 8 7 2
. Desuden var
han medstifter af Faxe Kalkbrud i
1 8 8 3
samt bestyrelsesmedlem i de
nævnte selskaber op til
1 8 9 4
, og genoptog en række af sine tillids
hverv, da han trådte tilbage i
1 8 9 7
. Fra
1 9 0 2
til sin død i
1 9 2 3
var han
medlem af sukkerfabrikkernes bestyrelse, fra
1 9 1 6
som formand. End
videre var han fra
1 8 9 8
medlem af Store nordiske Telegraf-Selskabs
bestyrelse.104 Reedtz-Thott var en hel del yngre (født
1 8 3 9
), end de fle
ste af Tietgens øvrige samarbejdspartnere, og det har nok været hans
tro på sukkerroens fremtid i Danmark, der fik Tietgen til at lægge
mærke til ham. Af mere personlig betydning for Tietgen blev det dog,
at Reedtz-Thott ejede store dele af Stevns, hvor han og Reedtz-Thott
oprettede Faxe Kalkbrud.
Direktør og konsulent
Foruden de af generalforsamlingen valgte medlemmer bestod besty
relsen ved selskabets start af to lønnede funktionærer - den forret
ningsførende direktør og den bygningskyndige konsulent.105
Den første forretningsførende direktør blev C.
St. A. Bille.
Det
havde Tietgen direkte krævet for at medvirke ved byggeselskabets
dannelse.106
Rille blev cand.jur. i
1 8 5 3
, men jura interesserede ham ikke. Det
gjorde journalistik derimod, og efter anonymt at have skrevet i »Dag
bladet« et par år, blev han ejer af bladet den
1
. januar
1 8 5 3
. Med Bille
som redaktør kom »Dagbladet« til at betegne et journalistisk gen
nembrud og fik en speciel plads blandt samtidens blade. Mens »Dag
bladet« kun meget begrænset og langsomt arbejdede sig frem som
annonceorgan på grund af »Rerlingske Tidende« og »Adresseavisen«,
var det vigtigt hurtigt at konkurrere med de to nyere blade, som me
ningsdannende organ med »Fædrelandet«, og som efterretnings- og
underholdningsorgan med »Flyveposten«.
Under det ørstedske ministerium var »Dagbladet« genstand for en
række retssager for fornærmelser mod regeringen og kongen. For ikke
at unddrage sig ansvaret satte Rille fra den
3 0
. maj
1 8 5 4
sit navn på
bladet. Efter ministeriets fald i december
1 8 5 4
blev retssagerne op
113