![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0116.jpg)
Klaus Pedersen
givet, og »Dagbladet«s senere mange injurieprocesser blev anlagt af
enkeltmænd. Til de efterfølgende regeringer, hvis mest betydende
mænd var nationalliberale, havde »Dagbladet« gennemgående så
godt et forhold, at man ofte, trods bladets indsigelser, regnede det for
partiets talerør.
Bille var i
1 8 7 0
både offentligt og underhånden aktiv for, at Dan
mark skulle blive Frankrigs krigsallierede. Grundlovsændringen i
1 8 6 6
gav Bille en kølig godkendelse. De følgende års udvikling, da det
svækkede nationalliberale parti efterhånden førtes sammen med gods
ejerne, og da borgerstanden, også under indflydelse af nyere populære
aviser, blev mindre politisk frisindet, gjorde det nødvendigt for Bille
at tage sit parti. Resultatet blev, at han den
2 9
. februar
1 8 7 2
trådte til
bage som redaktør af »Dagbladet« og solgte ejendomsretten til et kon
sortium.107
Fra sommeren
1 8 7 2
til den
2 9
. august
1 8 7 6
var Bille tilknyttet Det
kjøbenhavnske Byggeselskab. Da han forlod selskabet som direktør i
1 8 7 6
, ophørte hans forbindelser med det dog ikke. Han var aktiv på
generalforsamlingerne, og da Tietgen på grund af sygdom fratrådte
som formand for bestyrelsen midt i
1 8 9 0
’erne, blev Bille hans efter
følger.108
Efter at være fratrådt som direktør for byggeselskabet tog Bille på
flere rejser. I
1 8 8 0
var han gesandt i Washington, men selv om han
blev forfremmet, tog han sin afsked igen i
1 8 8 4
. Fra
1 8 8 6
til sin død i
1 8 9 8
var han amtmand i Holbæk.
Som redaktør for »Dagbladet« var Bille ofte meget hård i sin kritik
af Tietgen og hans arbejde, men det, der gjorde, at Tietgen betegnede
ham som en af sine »modstandere«, var nok Billes meget hårde angreb
på grundtvigianismen. B l.a. skrev Bille i
1 8 6 0
: »Grundtvig og hans
eftersnakkere har snart intet andet publikum for deres forskruede af
fektation end den laveste bærme«.109 Sådanne ord må have ramt Tiet
gen hårdt.
Selv om Bille var byggeselskabets direktør, blev han nødt til at fore
lægge alle vigtige sager for Tietgen, før en beslutning blev truffet. Det
irriterede Bille, at Tietgen optrådte som formynder,110 og det er tyde
ligt, at Bille og Tietgen aldrig kom på rigtig god fod med hinanden.
Der var mange og langvarige problemer med Bille og Meldahls
kontrakter med selskabet, men her tyder det mere på, at Tietgen var
114