Previous Page  116 / 211 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 116 / 211 Next Page
Page Background

Klaus Pedersen

givet, og »Dagbladet«s senere mange injurieprocesser blev anlagt af

enkeltmænd. Til de efterfølgende regeringer, hvis mest betydende

mænd var nationalliberale, havde »Dagbladet« gennemgående så

godt et forhold, at man ofte, trods bladets indsigelser, regnede det for

partiets talerør.

Bille var i

1 8 7 0

både offentligt og underhånden aktiv for, at Dan­

mark skulle blive Frankrigs krigsallierede. Grundlovsændringen i

1 8 6 6

gav Bille en kølig godkendelse. De følgende års udvikling, da det

svækkede nationalliberale parti efterhånden førtes sammen med gods­

ejerne, og da borgerstanden, også under indflydelse af nyere populære

aviser, blev mindre politisk frisindet, gjorde det nødvendigt for Bille

at tage sit parti. Resultatet blev, at han den

2 9

. februar

1 8 7 2

trådte til­

bage som redaktør af »Dagbladet« og solgte ejendomsretten til et kon­

sortium.107

Fra sommeren

1 8 7 2

til den

2 9

. august

1 8 7 6

var Bille tilknyttet Det

kjøbenhavnske Byggeselskab. Da han forlod selskabet som direktør i

1 8 7 6

, ophørte hans forbindelser med det dog ikke. Han var aktiv på

generalforsamlingerne, og da Tietgen på grund af sygdom fratrådte

som formand for bestyrelsen midt i

1 8 9 0

’erne, blev Bille hans efter­

følger.108

Efter at være fratrådt som direktør for byggeselskabet tog Bille på

flere rejser. I

1 8 8 0

var han gesandt i Washington, men selv om han

blev forfremmet, tog han sin afsked igen i

1 8 8 4

. Fra

1 8 8 6

til sin død i

1 8 9 8

var han amtmand i Holbæk.

Som redaktør for »Dagbladet« var Bille ofte meget hård i sin kritik

af Tietgen og hans arbejde, men det, der gjorde, at Tietgen betegnede

ham som en af sine »modstandere«, var nok Billes meget hårde angreb

på grundtvigianismen. B l.a. skrev Bille i

1 8 6 0

: »Grundtvig og hans

eftersnakkere har snart intet andet publikum for deres forskruede af­

fektation end den laveste bærme«.109 Sådanne ord må have ramt Tiet­

gen hårdt.

Selv om Bille var byggeselskabets direktør, blev han nødt til at fore­

lægge alle vigtige sager for Tietgen, før en beslutning blev truffet. Det

irriterede Bille, at Tietgen optrådte som formynder,110 og det er tyde­

ligt, at Bille og Tietgen aldrig kom på rigtig god fod med hinanden.

Der var mange og langvarige problemer med Bille og Meldahls

kontrakter med selskabet, men her tyder det mere på, at Tietgen var

114