118 / 211
Klaus Pedersen
bedre og mere indbringende anvendelse« . . . »jeg anser det dog som
min pligt at blive ved«.118 Og Meldahl blev ved. Han var selskabets
direktør helt frem til
1 9 0 5 .119
Selv om byggefasen var slut, og selskabets aktiviteter var indskræn
ket til udlejning af de eksisterende ejendomme, blev Meldahl aldrig
glad for direktørposten i byggeselskabet. Hans politik var gradvis at
sælge ejendommene og nedbringe aktiekapitalen - en afvikling af sel
skabet uden tab for aktionærerne.
Han var ikke altid lige optimistisk. Bl. a. skrev han til Tietgen den
2 0
. maj
1 8 7 9
: »Jeg glæder mig over at se mulighed til, at vi i løbet af
dette år have alle vore grunde solgte - Gid vi havde solgt en del af
ejendommene blot for den pris, de stå os i!« 120Når Meldahl fortsatte i
byggeselskabet skyltes det nok, at han og Tietgen på dette tidspunkt
var tæt engageret i et andet byggeforetagende, der interesserede begge
betydeligt mere - Marmorkirke-byggeriet.
Både Meldahl og Bille var medlemmer af Københavns Borgerrepræ
sentation, og deres arbejde både i byggeselskabet og på rådhuset blev
af flere opfattet som forsøg på begunstigelse af byggeselskabet. Af den
grund bad Bille om, at både han og Meldahl måtte udtræde af det ud
valg, som borgerrepræsentationen havde nedsat til revision af byg
ningsloven.121
F. Meldahl
var medlem af borgerrepræsentationen i perioden
1 8 6 6
- 1 8 9 2
og havde gennem vennerne C. E. Fenger og A. F. Krieger indfly
delse på stadens bygge- og finanssager fra
1 8 6 0
’erne til
8 0
’erne. Han
var oprindelig murer, men begyndte i midten af
1 8 4 0
’rne at studere
arkitektur. I
1 8 4 8
vandt han Kunstakademiets lille sølvmedalje, og i
1 8 5 3
havde han vundet både den store sølvmedalje samt den lille og
den store guldmedalje.
Meldahl var i perioden
1 8 6 5
til
1 9 0 2
kgl. bygningsinspektør for
Nordsjælland, og dette arbejde begrænsede hans private aktivitet.
Marmorkirken var sammen med Frederiksborg Slots genopførelse
efter branden i
1 8 5 9
hans hovedværker. Meldahl var også byplanlæg
ger. Han udarbejdede både planerne for Gammelholms bebyggelse, et
arbejde han i øvrigt senere blev voldsomt skældt ud for, og planteg
ningerne til det tidligere fæstningsterræns anvendelse.
116