114 / 211
Klaus Pedersen
medlem af bestyrelsen for De danske Sukkerfabrikker to år efter sel
skabets oprettelse i
1 8 7 2
. Han var imidlertid også engageret uden for
Tietgen-selskaberne. I
1 8 8 3
blev han næstformand og i
1 8 8 6
formand
for De private Assurandeurer, og i
1 8 8 6
blev Holmblad medlem af be
styrelsen i Nye danske Brandforsikringsselskab. Han var desuden en
kortere periode medlem af Sø- og Handelsretter.102
Højesteretsadvokat C. C.
V. Liebe
var ikk^foed i Tietgens øvrige
selskabsdannelser, men han var med i Privatbankens bankråd. Tiet
gens forslag om at bringe ham ind i stifterkredsen skal ses på baggrund
af, at der var stor respekt om hans navn. Han var kendt for sin politi
ske og juridiske virksomhed. Han var forsvarer for fire af ministeriet
Ørsteds medlemmer under rigsretssagen
1 8 5 5
, og efter at han havde
vundet en meget omdebatteret arvesag i
1 8 6 1
, var han landets mest
ansete sagfører. Han fik kongehuset, aristokratiet og adskillige store
handelshuse som klienter og betydningsfulde offentlige hverv, som da
han efter freden i Wien repræsenterede Danmark ved forhandlingen
om mellemværender i anledning af tyske skibes opbringelse under
krigen.
Liebes juridiske succes lagde fuldt beslag på hans tid og kræfter.
Allerede tidligt var der dog bud efter ham fra politisk side. Han til
hørte de nationalliberale, men i
1 8 5 7
afslog han kongens tilbud om
posten som indenrigsminister, og i
1 8 6 5
sagde han nej, da grev Frijs
opfordrede ham til at overtage Justitsministeriet. Liebes navn var i
øvrigt fremme ved næsten alle periodens ministerskift. I
1 8 6 1
blev han
valgt til Folketinget og repræsenterede Roskilde-kredsen indtil
1 8 6 6
,
hvor han blev kongevalgt medlem af Landstinget. I perioden
1 8 6 9
-
1 8 9 4
var han formand for Landstinget.103
En mand med Liebes kvalifikationer og position ville som bestyrel
sesmedlem være værdifuld for et hvilket som helst selskab. Han var
dog ikke udelukkende »pyntefigur« i Det kjøbenhavnske Byggeselskab.
Foruden at være storaktionær tog Liebe del i bestyrelsens arbejde helt
op til midt i
1 8 9 0
’erne.
Lensbaron
Tage Reedtz-Thott
var mest kendt for sit politiske ar
bejde. Han var udenrigsminister under Estrup fra
1 8 9 2
-
9 4
, og da
Estrup gik af i
1 8 9 4
, blev han konsejlspræsident, samtidig med at han
forblev udenrigsminister. Efter nogle bevægede år med mange kon
flikter indgav han sin afskedsbegæring den
2 3
. maj
1 8 9 7
.
1 1 2