![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0131.jpg)
C. F. Tietgen som bygherre
gel. Den skyldtes i første omgang faktorer, som Tietgen ikke selv var
herre over. De blev påtvunget ikke alene byggeselskabet og Tietgen,
men hele landet udefra som følge af den fransk-tyske krig.
I begyndelsen af
1 8 7 0
’erne var der højkonjunktur, men da den
internationale krise ramte Danmark, gik det i første omgang ud over
de mere kapitalkrævende foretagender - og byggeri er som bekendt
meget kapitalkrævende.
Mangel på (billig) kapital gjorde, at byggeselskabet måtte ind
skrænke aktiviteten ved Søerne betydeligt. Det var ikke muligt at ind
skrænke Peder Madsens Gang-projektet, da man her var bundet kon
traktligt med kommunen.
Havde det været omvendt, er det sandsynligt, at det var gået bedre
for selskabet. Det var lettere at leje ud ved Søerne end ved Kgs. Ny
torv. De mange butikker ved Kgs. Nytorv viste sig at være en fejlinve
stering, men også de tidligere projekter for Peder Madsens Gang - især
Flinchs - var udstyret med talrige butikker.
Byggeselskabets aktiekapital dækkede ikke tilnærmelsesvis bygge
omkostningerne, så det var nødvendigt at optage dyre lån for at få
finansieret byggeriet. Først efter færdiggørelsen af bygningerne var
det muligt at få dem prioriteret. Det er dog bemærkelsesværdigt, at en
del af et 2. prioritetslån gik til nedbringelse af aktiekapitalen.
Aktiekapitalen skulle vise sig at blive problematisk for selskabet.
Det kneb med at få den endeligt indbetalt, og den måtte reguleres
flere gange. Bestyrelsen - minus Bille og Meldahl - sad på langt den
største aktiepost, og at de ejede
5 / 6
af aktiekapitalen, som det blev
nævnt på en generalforsamling er ikke urealistisk at antage.
Selskabets dårlige resultat for aktionærerne - intet udbytte i de tre
første egentlige driftsår - satte skræmmende spor. Selv om Tietgen og
Bille oprindelig var indstillet på at udvide selskabets aktivitet, blev det
dog Meldahls politik, der blev fulgt, efter at han var blevet direktør.
Selskabet skulle ikke indlade sig på yderligere aktiviteter end de først
byggede
2 3
bygninger og Hotel d’Angleterre, men gennem gradvis
salg af ejendommene skaffe kapital til indløsning af aktiekapitalen og
en afvikling af selskabet.
Tietgens indflydelse var i de første år meget stor, men arkivalierne
bærer tydeligt præg af, at efter Meldahls afviklingspolitik var ved
taget, mistede Tietgen interessen for selskabet. Byggeselskabet må
129