![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0129.jpg)
C. F. Tietgen som bygherre
gelse bestemt, at bygningerne skulle overgå til kommunen, når aktie
kapitalen var indløst. Det vil reelt sige, at kommunen skulle have
bygningerne for det lån (
5 4 .0 0 0
rdl.), som den oprindelig havde ydet
foreningen. Det er tvivlsomt, om det havde været en god forret
ning for kommunen, for bygningerne var på det planlagte over
tagelsestidspunkt
2 7
år gamle, og der var ikke ofret meget på ved
ligeholdelse.
Foreningen af
1 8 6 5
kan ikke siges at være filantropisk - tværtimod
viste det sig at være en meget sikker pengeanbringelse for aktionæ
rerne til en absolut hæderlig forrentning.
Det filantropiske skal nok ikke tages for bogstaveligt - det lå mere i
»ånden« hos aktionærerne. Man ville vise sig fra den pæne side og gøre
noget for de ubemidlede klasser. Det kan dog udelukkes, at der var
tale om et kamoufleret spekulationsprojekt - hvis det havde været til
fældet, burde foreningens aktivitetsniveau have været langt højere.
Man skal ikke forklejne foreningen og dens virke. Der var tale om
1 4 8
gode, sunde og billige lejligheder, der var fuldt på højde med de
egentlige filantropiske foreningers boliger.
Tietgens engagement i foreningen skal nok søges på baggrund af
hans tid i borgerrepræsentationen. Tietgen havde været, og hans to
medindbydere, Kayser og Ehlers, var medlemmer i slutningen af
1 8 6 5
. At foreningen fik det store kommunale lån -
3 3
% større end
hele foreningens aktiekapital - kan skyldes stifternes nære tilknytning
til kommunen.
Foreningen af
1 8 6 5
for tilvejebringelse af billige Arbejderboliger
kan kun bedømmes som en succes - både økonomisk og socialt.
Selv om foreningen var opbygget helt anderledes end de øvrige Tiet-
gen-selskaber - her var der ikke tale om sammenslutninger, ny teknik
eller monopoliseringsforsøg - opnåede foreningen det ønskede resul
tat.
Foreningen var også atypisk på en anden måde. Selv om flere aktio
nærer havde en tilknytning til Tietgens øvrige selskaber og Privatban
ken, var hans to medindbydere og forretningsudvalgspartnere ikke
fremover tilknyttet noget Tietgen-selskab, men de støttede dog Tiet
gens to andre byggeengagementer, når der var ansøgninger fremme i
borgerrepræsentationen.
Tietgens andet byggeforetagende, Det kjøbenhavnske Byggesel
127