165 / 211
Stuktiden
nutidens øjne ville være temmelig håbløs. Det samme er tilfældet med
lejligheden mod Gothersgade, hvorimod matr. 143NV mod Østersø-
gade giver mulighed for den konventionelle løsning med
2
kabinetter
omkring en 3-fags stue - oval spisestue klemt inde i hjørnet - en lang,
mørk gang langs brandmuren - indirekte belyst fra soveværelserne.
En symmetri, som man gav afkald på, hvis det var mere praktisk.
Dette ses også klart i den centrale lejlighed matr. 128NV, hvor man
skal skaffe plads til både spisestue og dagligstue ud til torvet. Verdens
hjørnerne er uden betydning i forhold til en monumental placering
langs torvet. At lægge inferiøre rum mod gården forekommer indly
sende, når man betænker, hvad denne skal indeholde iflg. ejendoms
vurderingen: »I Gaarden, som er brolagt, er en grundmuret eenetages
Staldbygning til 3 Heste og Vognremise . . . et Latrinhuus i 3 afdelin
ger af Træ med Zinktag, et Pissoir af Træ, en frostfri Vandopstander,
en Gødningsgrube og en Cloakledning - mod Naboejendommen et
Plankeværk«. Lejlighederne havde et lille kloset, men kun til brug for
herskabet, må man formode.
Stuernes indretning lod sig ikke væsentligt genere af de mange dør
åbninger, da den centrale siddegruppe var trukket midt ud på gulvet
under loftslampen omkring bordet med lysedugen. Andre møbler stod
langs væggene, dog tit med den polstrede sofa på skrå i hjørnet. Frem
for alt vil vor tid nok hæfte sig ved den overdådighed af nips på hyl
der, borde og etagerer samt viftepalmer, fotografier - anbragt hvor
der var den mindste smule plads - en slags »horror vacui«. Egentlig
betegnende for en tid, som overtog fortidens stilelementer uden nogen
dybere forståelse og derfor sikrede sig lidt af alt.
Stilmæssige forbilleder for Søtorvet
Betoningen af helheden i bygningskomplekset, som synes at under
ordne sig det fint regulerede gadenet, havde sit forbillede i Paris, hvor
den forlængede Rue de Rivoli (1851-55) fik betydning for etagebygge
riet i Europa, efterhånden som man besluttede sig for at sløjfe befæst
ningsvoldene om byerne. I denne gade florerede det private boligbyg
geri med forretninger i stueetagen og brede indgangsporte - et byg
geri, som syntes at fortsætte i det uendelige med sit ensartede facade
skema.
163