HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Vibeke Petersen og Inga Christensen

Arkitekt Meldahl og »Stuk«-arkitekturen

Meldahls skønhedsideal eller æstetik var det overordnede aspekt,

hvorved den sociale nød og elendighed blev skubbet til side. Illusionen

var, at med skønhed lod alt sig ordne. Som arkitekt fremhævede han

facadeudsmykningen, så bygningens kvalitet blev lig med, hvor meget

liv der kunne skabes her. Således blev en total-opfattelse af arkitektu

ren som masse og funktion ignoreret i begejstringen over at kunne

skabe kontraster med lys- og skyggevirkning i facadens former. En

sådan malerisk/plastisk rytme svarede til Meldahls opfattelse af det

europæiske skønhedsideal, som lå i tiden.

Meldahls ideal var uden tvivl Haussmann, som skabte en ny æstetisk

dimension i Paris med sin byplanlægning. Hvad Haussmann var for

Paris, ville Meldahl være for København. Hans intentioner som arki

tekt skulle ses i snæver sammenhæng med hans engagement i Køben

havns byplanlægning. Bygningernes facader skulle fungere som en

forlængelse og understregning af de nye lige og brede gader. Ligesom

forbillederne i Paris og Wien skulle storheden i bygning og gade frem

stå med en samlet monumentalitet.

Herhjemme fremtrådte Meldahl i perioden 1870-90 som talsmand

for en europæisk eklekticisme, der fik øgenavnet »stuk«, og anvendtes

ved opførelsen af Ny Østergade/Hovedvagtsgade og Søtorvskomplek

set. Meldahl og hans arkitekter kaldtes i dansk arkitektursammen

hæng for »europæerne«, fordi de lod sig bevæge af tidens europæiske

stilretninger, hvor man med forkærlighed dyrkede den italienske og

franske renæssance med pudsede facader og dekorative udsmyknin

ger, som i sin overdrevne stil udartede sig til groteske vrangbilleder af

de oprindelige arkitekturidealer. Det var dekorationen som fremfor

noget skabte arkitekturen, og ikke spørgsmålet om nye strukturelle

principper

.45

Denne holdning adskilte europæerne afgørende fra andre bety

dende arkitekter i 1800-tallets Danmark. G. F. Hetsch stod som re

præsentant for senklassicismen og J. D. Herholdt som repræsentant for

historicismen med betoning af det nationale i anvendelsen af murste

nen. Begge disse arkitekter lagde som Meldahl stor vægt på dekoratio

nen, da denne skulle forene kunst med håndværk, men i modsætning

til Meldahl påpegede de, at dekorationen ikke kunne fungere uden i

166