143 / 382
N
r
. 15
FØR OG NU
1. AUGUST 1915
fra de højtliggende Søer i Byens Omegn
ledet herind igennem Trærender, hvis Ren
lighedstilstand var saaledes, at de var Eldo
radoer for Rotter og andet Kryb, man maa
tænke længere tilbage endnu og huske paa de
gamle
Brønde,
hvorjo A bsalons
tre, fire Brønde
paa Slotsholmen
var de navnkun
digste, men hvor
Beboerne dog al
tid maatte ned
paa Torv eller
Gade for at hente
Vand; der varsaa
ledes Brønde i Læ
derstræde, Mags-
stræde, Knabro-
stræde, Brolæg
gerstræde,
paa
Vandkunsten,
Farvergade, La
vendelstræde o. a.
Steder endnu om
kring Aar 1700;
paa Købmager-
gade var der en
stor Brønd med
Hus ommed Jern
kæde, men i 1672
blev Brønden her
naaede vi Sødraget omkring Emdrup og
brugte Peblinge- og Sortedamssøen, der
stadig maatte oprenses; Forstæderne forsy
nedes ogsaa fra St. Jørgens Sø. Efter lange
Tiders Arbejde lykkedes det daværende
* -
Den ældste Banegaard, beliggende omtrent dér, hvor vor nye Banegaard ligger (nedrevet 1864).
i Farimagsgade eller ogsaa over Bassinet i
Søndermarken.
Det vilde blive for vidtløftigt her at gøre
Rede for hele det Apparat, der forsyner
København med det klare Vand, vi nu ny-
____________________
der; men lidt om
Skaberen heraf,
L u d v ig A u g u st
Co 1d i n g , der fra
1859 til 1886 hav
de sin Bolig paa
det Vandværk, vi
ser paa Billeder
ne, fortjener dog
at huskes.
Colding var født
1813 paa Arnak-
kegaard ved Hol
bæk; hans Fader
var Landmand.
Han kom i Lands
byskole i Rødov
re; men H .C .Ør
s te d
opdagede
hans Fingernein-
hed og fik ham
i Lære hos en
Snedker O lsen i
København, hvor
fra han kom til
Kunstakademiet.
Her fik han især
nedlagt, og det lyder jo ret appetitligt at
læse, at da var Jernet bortstjaalet fra Posten,
og Brønden befandtes fuld af Skarn. Man
forstaar nu bedre, hvorledes en saa hær
gende Sygdom som Pesten i 1711 til 1713,
den, vi alle ken
der fra L u d
vig É o lb e rg s
Skildring deraf,
kunde rase i saa
lang Tid, og Da
tidens Læger,
der for Resten
ikke var tabt
helt bag af en
Vogn, stod mag
tesløse overfor
den.
Et Minde om
„Brønd“-
har vi i
Gadenavnet
Brøndstræde,
hvor Christof-
fer W alk en -
fior ff havde an
bragt en Brønd
»af skønne hug-
ne Stene“. Men
Ingeniør, senere Professor L udv ig A ugu st
C o ld in g ved et imponerende genialt Arbejde
helt at omordne Byens Vandforsyning, og
det var dertil, det beskedne Vandværk paa
Vestre Glacis byggedes.
det yar egentlig
først efter 1812,
at man fik Øje
for, at det kunde
blive alvorligt
f°r en saa stærkt
B a a d b u s b i b l i o t h e k ^ nS a m l m g . B a n e g a a r d ^
^ ^
J o g s A f g a n g forlnden N e d r i v ningen.
Vandforsyningen sker nu gennem Boringer
og Brønde, der ligger langs Søndersøs nord
lige og østlige Bred og i Harrestrup Aa-
dalen; Vandet afgives ved Overløbning og
Pumpning og føres ved Jern- eller Beton-
Ledninger til Filtrene ved St. Jørgens Sø,
hvorfra det pumpes videre til Vandværket
oksende By som København, hvis den kom
' at. mangle Vand. Man undersøgte Brøn
d e i Jonstrup og andre Steder i Nærheden
5en, men det var dog bestandig de ræd-
mme Render, der forsynede os med Over
fladevand.
Damhussøen blev vor første Redning, saa
Lyst til Maskinvæsen, blev hjulpet til sine
Studier og kastede sig som Polytekniker over
Mekanik, rejste i Udlandet og blev 1847
Brolægnings- og Vejinspektør i København.
Da der blev Tale om, at Byen paa Grund
af sin Vækst vil
de komme til at
savne Vand, var
det hans Planer,
der blev god
kendte.
C o l
d in g blev ver
densberømt paa
Løsningen
af
mathematiske
Problemer, men
han elskede sin
Opgave paa
Vandværket.
Colding
døde
1888 og efter
fulgtes af Direk
tørerne P o u l
se n ,
S chøn -
h e y d e r og nu
Borum .
Do følgende
fire Billeder er
alle tagne fra
Vandværkets
gamle, nu des
værre saa be
skaarne Have
og
Terrasnet
der omkring,
som dannede en Del af den saakaldte
Aborrepark, der blev anlagt ved Voldenes
Nedrivning. Udenfor denne, paa Hjørnet
af Nørre- og Vestervold, staar som bekendt
Ruinerne af Jarmers Taarn, der udgravedes
i 1874.
Desværre har jo nu Jernbauegennemskæ-