141 / 382
N
r
. 15
Kong C h ristia n den O tte n d e til Køben
havnernes udelte Forbavselse gav G eo rg
C arstensen Lov til at anlægge sit Tivoli
paa selve Fæstningens som helligt og ukræn
keligt ansete Glacis.
Naar vi nu betragter en Forstad saa tæ t
bebygget som Vesterbro, undrer man sig
over, at det knap er et halvt Hundrede
Aar siden, at de to eneste betydningsfulde
Bygninger, der laa paa Strækningen fra
Frihedsstøtten til Frederiksberg Allés Be
gyndelse, var Pastor C h r is tia n is højere
Pigeskole, hvor bl. a. R a h b e k i sin Tid
var Lærer, og den kgl. Skydebane.
Havde nu Stat og Kommune kendt deres
Besøgelsestid og ikke i blind Iver for at
tjene saa meget som muligt solgt løs, sløjfet
Volde, dækket Stadsgraven og lavet de ke
delige Boulevarder, ligesom de uden Kritik
eller Censur tillod enhver at bygge saa
grimt og billigt og slet, som han vilde, ja,
saa havde vi endnu haft noget kønt og
noget grønt i København.
Smukkest skildrede K a a lu n d , hvad vi
havde mistet, i sit lange Digt: „Da de rev
Voldene ned“, hvoraf følgende toVers giver
et klart Billede af, hvorledes der saa ud
netop paa disse Steder lige udenfor Vester
port, som denne Serie af Artikler særlig
beskæftiger sig med:
Din Stadsgrav — og din Kirsebærgang,
hvor Violer vi plukked,
hvor den blomstrende Tjørn over Vandet
hang,
FØR OG NU
i. AUGUST 1915
og Sivene sukked’,
hvor den vilde Drossel i Buskene sang,
mens Aftenen dugged’,
og Fiskeren med sin Bambusstang
over Bredden sig bukked’.
H. V. Kaalund,
1818—1885,
Overlærer ved Vridsløse Fængsel.
Og de gamle Broer, som spejled sig smukt
der nede i Vandet,
og Udsigten lige til Koge Bugt
og Synet af Landet,
naar Solen gik ned, og i Aftenen sval
den første Stjerne
tændtes paa Himlen — mens Hornsignal
lød fra det Fjerne!
Medens vi altsaa maa beklage, at Køben
havn fø r var langt skønnere og hygge
ligere end nu, maa vi paa den anden Side
indrømme, at det var for vor By over
ordentlig store og betydningsfulde Arbejder,
de indvundne Penge anvendtes til, saa at
Byen i hygiejniske Krav kom paa Højde
med Storstæderne. Det var navnlig Vej-,
Kloak- og Vandvæsen, der i denne Periode
bragtes i en mønsterværdig Orden.
Det i det Ydre saa beskedne Vandværk,
der i 1859 grundlagdes paa den daværende
Vesterfarimagsvej, lige overfor vor anden,
nu nedlagte Hovedbanegaard (Paladsteatret)
beretter virkelig om en Stordaad, skabt af
dansk Mands Ingeniørsnille paa on Tid, hvor
vi paa den Polytekniske Læreanstalt end
ikke havde særlige Kursus til praktisk Ud
dannelse af Ingeniører som nu.
Vort første Billede viser netop dette Vand
værk, der var under Anlæg fra 1851—59 og
senere igennem det forløbne halvhundrede
Aar har udviklet sig med mange andre
Stationer; man maa først tænke tilbage
paa de Tider, da København fik sit Vand
......... .