146 / 382
1. AUGUST 1915
f ø r
og
nu
Arveprins Ferdinand,
Arveprinsesse Caroline,
1792—1863.
1793—1881.
Kong Carl XV,
1826—1872.
lers havde til Opgave at passe paa Kirse
bærrene, der tilhørte Kommandanten, havde
Nøgle; men Gadedrengene narrede Skildvag-
terne og løb ned ad Skrænten og stjal Kirse
bær, naar han vendte Ryggen til.
Det var jo en stor Begivenhed for Køben
havn, da vi fik den første Jernbane, som
ikke førte længere end til Roskilde og aab-
nedes den 26. Juni 1847. Den første Bane-
gaard, som her vises, var en lav, men køn
Træbygning, som ses paa de to næste Bille
der. Den laa omtrent, hvor den nuværende
Hovedbanegaard er kommet til at ligge, Syd
for Vesterbrogade altsaa.
Men Banenættet udvidedes jo hurtigt; i
.1856, da Korsørbanen var kommet til, var
den gamle Station for lille, og da man i
1861 planlagde Helsingørbanen med Klam-
penborgbanen etc., maatte man tænke paa
en ny Bygning, den smukke nu nedlagte
Banegaard, som H e r h o l d t byggede og fik
færdig i 1864. Den 14. Oktober s. A. gik
det sidste Tog fra den gamle Station, og
det første fra den nye. Vort Billed viser
den sidste Afsked med den gamle Træbyg
ning, et særdeles sjældent Eksemplar, der
kun findes faa Steder.
Hvor naivt og med hvor opspilede Øjne
man den Gang saa paa den nye „Ilddrage“,
som I n g e m a n n kaldte et Tog, ses meget
morsomt, da H. C. A n d e r s e n i „En Dig
ters Bazar“ forsøger at forklare sine Lands
mænd, hvad Indtryk han fik deraf i Udlan
det. En Smule skal vi citere:
Kong Frederik VII,
1808-1863.
„Da mange af mine Læsere ikke har set
en Jernbane, vil jeg først se at give disse
et Begreb om en saadan. Vi vil tage en
almindelig Landevej, den kan løbe lige, den
kan slaa en Bugt, men jævn maa den være,
jævn som et Stuegulv, og derfor sprænger
vi ethvert Bjærg, som stiller sig for den;
vi bygger paa stærke Buer en Bro over
Sumpe og dybe Dale, og naar da den jævne
Vej er for os, lægger vi der, hvor Hjulspo
rene vil gaa, Jernskinner, om hvilke Vogn
hjulene kan gribe fat. Dampmaskinen spæn
des foran med sin Mester paa, der ved at
styre og standse den, Vogn kædes ved Vogn
med Mennesker eller Kvæg, og saa kører
man.
Paa ethvert Sted paa Vejen vides Time
iot. KllSO.
Halmtorvet (1880), fra Aar 1893 kaldet Raadhuspladsen. Billedet viser den Husrække, som er nedrevet for at give Plads for Hotellerne „Bristol“,
»Metr.opog Paladshotellet. Den sidste Bygning yderst til højre er Gæstglvergaarden „Kapstedgaard“. Til venstre Vestergade, til højre Frederiksberggaae'