257 / 382
15 NOVEMBER 1915
FØR OG NU
endnu dengang betragtes som tilhørende Byen og Borgerne. —
Hovedstadens Forsvar mod Slutningen af det 16de Aarhundrede
har, efter hvad der kan dokumenteres, bestaaet i en Vold og
Grav, der omgiver Byen paa den vestlige, nordlige og østlige
Side.
Volden var meget lavere end den blev senere og havde Mure
foran sig paa store Strækninger og var til Sideforsvar yderligere
forsynet med fremspringende runde Taarne.
Graven fulgte Volden, men uden nogen regelret Form og har
snarest lignet et naturligt Vandløb.
Af Porte har Byen paa dette Tidspunkt havt tre, Vester-,
Nørre- og Østerport, hver med sin større saakaldte Runddel eller
Skandse, hvori igen Portbygningerne eller Taarnene var belig
gende.
Paa Sydsiden synes derimod udelukkende Mur- og Plankeværk
at have udgjort Byens Værn. —
Det var i lang Tid antaget, at København i Begyndelsen af
det 17de Aarhundrede fik en betydelig Udvidelse, hvoraf den na
turlige Folge var, at nye Volde og Grave maatte anlægges. Men
efter senere Forskninger er man kommen til det Resultat, at
denne Udvidelse først har fundet Sted i paafølgende Tider, nem
lig henimod Slutningen af Christian den -Ides Regering. —
Som ovenfor nævnt bliver der efter den lange Hviletid omkring
Aarhundredskiftet først i 1606 paany Tale om Byens Fortifikation,
men uden at den omtalte formodede Udvidelse nævnes med
et eneste Ord.
Den 6te December udsteder Christian den 4de et Brev til Adels-
mrend over hele Sjælland, hvori han fremsætter det kongelige
Ønske, at deres Bønder og Tjenere i den kommende Sommer maa
arbejde i 6 Dage „paa egen Kost“ paa Københavns Befæstning.
Han henstiller endvidere til dem, at de enten selv eller ved
deres Befuldmægtigede skal afhandle det fornødne paa næste
Landsting.
Og i Januar 1606 udgaar en ganske lignende Anmodning til
Lollands og Falsters Ridderskab.
Heller ikke denne Gang faar man Indtrykket af, at Adelskabet
er henrykt ved Kongens Forslag. D ’Herrer foreslaar ialfald Kon
gen, at man skal lade udskrive en Skat for dermed at bestride
Omkostningerne. Og saaledes sker det. Adelskabet viser sig at
være stærkere end Kongen.
Næste Aar — 1607 — paalægges en lignende Skat, men denne
Gang over hele Landet, og saaledes gaar det vistnok i et længere
Tidsrum, idet man ialfald med Sikkerhed ved, at lignende Skat
tebreve er udstedt saa langt hen i Aarene som til 1610.
At det var mere end et almindeligt Foretagende, Christian den
4de saaledes i 1606 paabegyndte, tyder Alting hen paa, og derved
er sagtens den fejlagtige Antagelse opstaaet, at der var Tale om
en større Udvidelse af Byen.
Det, der skete, var ellers nævneværdigt nok, idet det i Virke
ligheden gjaldt en tidsvarende Forandring og Forbedring af Kø
benhavns Befæstning i hele Byens Omkreds.
At denne Forandring har fundet Sted, kan „Rigens og ^ellte
mesterens Regnskaber“ for disse Aar tilstrækkelig godtgøre, ^
og disse Regnskaber er saa meget mere værdifulde, som de ang^
tydeligere og bestemtere end sædvanligt omtaler de speci
Arbejder, som foretoges.
,
De nye Volde blev anlagt paa andet Sted og paa anden 1aa
end de gamle. Og selv om det var nødvendigt herved at i"a‘1
tænke paa en Forstørrelse af Staden, kan en saadan endelig °-
paavises.
^ ,,
København er i Virkeligheden ved de nye Arbejdeis 11
delse bleven noget udvidet paa den sydøstlige Side, idM •
daværende Grændse fra Østergade, skærende Vingaardsstræ
Hjørne i en krum Linie til Holmens Bro, rykkes længeie u ^
at Terrænet mellem Kanalen og Reverentsgade samt en
Kongens Nytorv inddroges i Byen.
i03
Østerport har maattet flyttes, eftersom den gamle ne r>^
og en ny opføres. Murmesteren, Hans Jensen, faar 58 R •■
den østre Port, her for Staden, han har nedbrudt, hvorudi o >^
Sten, 1 Rdlr. for hvert Tusind“, og Bygmesteren, Coinen1
B roen paa N orrevold som forte o v er N ed g a n g en til T eg lg a a rd sb ro en i 1860erne, i B aggru n d en s e s N ø rrev o ld g a d e (N ø rrev o ld , som den hed den Gang)-
222