S_FørOgNu

. 22

Voss, faar 400 Rdlr. „for at opføre af Grunden den Østre Port,

her for Staden, efter den Afrids, Hs. Majestæt ham derpaa givet

har’1.

Denne nye Port har foruden Datidens Soliditet ogsaa faaet sin

Andel af den Pragt, hvormed Christian den 4de sædvanligvis ud

styrede alle de Bygninger, han opforte, og hvorom baade Frede

riksborg, Rosenborg og Børsen er talende Beviser.

Desværre forbyder Pladsen os at fordybe os altfor meget i De

tailler. Vi maa her nøjes med at præcisere, at Forandringerne

fra Vester- til Norreport ikke har været saa betydelige som de

ovennævnte.

Selve Voldene er blevet staaende urørte indtil 1(523— 24, da

man finder, at de er for lave, hvorfor Voldmester Thomas Hansen

betales for at „forhøje Voldene fra Vesterport til Kammen ved

Nørreport“. De gamle Porte nedrives, og Bastioner anlægges i

deres Sted.

Omkring Aaret 1625 har Byens Fæstningsværker, efter Christian

den 4des vedvarende Forbedringer, Ombyggelser og Udvidelser,

havt følgende Udseende:

Slotsholmen havde sine tre Runddele eller Skandser, der var

forbundne med 4 a 5 Alen høje Mure. Fra Lønbroen fulgte Vol

den Kallebodstrand, bojer derpaa mod Nordvest forbi Vesterport

med dens Bolværk til Jarmers Skandse, der laa ved den Vinkel

Fæstningsværkerne dannede udfor St. Pederstræde. Herfra fort

sættes Volden til den daværende Nørreport, gaar derpaa i en

buet Linie til Østerport, paa hvilken Strækning forefindes tre

Skandser: St. Gertruds Skandse, Skandsen ved Lønporten og St.

( lara Skandse. Endelig gaar Volden fra Østerport til Havnen,

hvilket sidste Stykke af Befæstningen ogsaa havde sin Skandse,

den saakaldte Skandse ved Iskulen.

Hertil kommer altsaa Christianshavn, der havde to hele og tre

halve Skandser med deres mellemliggende Courtiner.

15. NOVEMBER 1915

FØR OG NU

N ed g a n g en til T eg lg a a rd sb roen i 1860erne (N ørrevold ).

Da de nye Voldes Højde ansættes til kun 7 Alen, forstaar man,

VOr Bve Byens ældre Fæstningsværker har været. Ogsaa Graven

°rolviing Voldene har havt mindre Dimensioner end senere, da

nian har Regnskaber, der udviser Betaling, der erlægges for at

£°re dem baade bredere og dybere. —

I det andet Decennium af det 17de Aarhundrede fatter Christian

(en ^de den Beslutning, at anlægge en ny Stad, Christianshavn

®aa Amager, der ved sin nære Forbindelse med Hovedstaden gør

et til en Nødvendighed, at der ogsaa maa tænkes paa dens

Befæstning.

I 1617 slutter Kongen Kontrakt med Ingeniøren Johan Semb

dette Foretagende. I Regnskaber fra hine Dage findes alle

ebelfheder ved Arbejdet angivne, og det ses, at alle Maalene,

aa e Bredde-, Højde- og Dybdemaalene er mindre end de til

kende for Befæstningen om København.

dmeligvis har Christian den 4de ikke været saa ganske tilfreds

med Sembs Arbejde; thi ikke ret længe efter rejser denne bort

Ier kun at have fuldført en Tredjedel af A7ærket, og der sluttes

Kontrakter med to andre Ingeniører.

Da Christian den 4de saaledes havde sørget for Hovedstaden

selv ved at bringe dens Volde og Grave i forsvarlig Stand, hen

vender han sin Opmærksomhed paa at sikre Tilgangen til Byen

ved ydre Værkanlæg.

Allerede i Begyndelsen af 1625 tænker han paa til Havnens

Forsvar at anlægge en større Skandse, det senere ('astel, i Nam-

heden af den saakaldte St. Anne Bro. Og skøndt Tredi veaarskri-

gen, der imidlertid er udbrudt, og hvori Kongen til Fordel for

sine Trosfæller beslutter at deltage, gør hans Nærvamelse i Tysk

land nødvendig, glemmer han dog langtfra sit Lands store Livs

sag.

Men dets Kræfter er, baade ved de mange Aars ihærdige Ar

bejde paa Fæstningsværkerne og yderligere ved Krigens Udbrud,

i høj Grad forbrugte, og det er ikke nogen let Sag at skaffe

Midler til at fortsætte.

Christian den 4de tager da sin Tilflugt til en Forhøjelse af

Toldafgifterne. At der dog tillige har været præstere! Arbejde af

Bønderne erfarer man af flere af Datidens Aktstykker, hvori det

f. Eks. i 1626 paalægges Bønderne mellem København og Ros

223