255 / 382
15. NOVEMBER 1915
FØR OG NU
N
r
. 22
møde i Byen med Heste og Vogne for at „age Jord og Tørv“
og hjælpe Borgerne med at opbygge en Vold.
At de Forbedringer, der just paa denne Tid (omkring 1526)
foretoges med Københavns Befæstning, har hvilet tungt paa
Byens Befolkning, endskøndt Frederik den 1ste altsaa lod Bøn
derne hjælpe til, ses af en højst ynkelig Skrivelse, hvori' Borg
mester og Raad fortæller, at de har maattet laane 600 Lod Sølv
af Frue Kirke for med denne Sum at hjælpe Københavns fattige
Befolkning i den Nød og Trang, hvori Pligten til at opsætte Sta
dens Mur og Volde har hensat dem.
Foruden Befaistningen af den egentlige By synes man paa
dette Tidspunkt ogsaa at have paabegyndt Værker til Forsvar
omkring Københavns Slot. Idetmindste ser man ofte Københavns
Vold omtalt. Fra 1529 kender vi saaledes en Ordre, udstedt af
Frederik den 1ste til Henrik Gøye, der er Befalingsmand paa
Vordingborg, om at drage Omsorg for, at Bønderne i hans Lehn
til han kommer til Byen, naar de til Gengæld vil forpligte sig
til at „begynde, færdiggøre og ved Magt holde deres Bys Volde“.
Og nogle Aar senere giver han Borgmestre og Raad Lov til
fremdeles at oppebære Tolden paa Vin og „alle Slags 01“, for
at derved de nødvendige Penge kan indkomme til „at bygge o»
forbedre“ Københavns Volde og Grave.
At Christian den 3die ikke var nogen Sinke, og at han kar
havt en selvstændig Opfattelse af Tingene, viser nogle Brevska
ber, som han sender til Magnus Gyldenstjerne.
Man har raadspurgt sig hos en fremmed Ingeniør, en vis Hans
von Diskow, med Hensyn til Befæstningen, men Kongen agter
ikke at følge hans Raad i Enkeltheder. Han prøver, vrager
og godkender efter sit eget kongelige Skøn, bifalder en enkelt
Post, forkaster ganske en anden og ønsker betræffende adskillige
Spørgsmaal at opsætte sin Dom, indtil han faar indhentet nær
mere Underretning
K iuulhusbiblioteket.
Frue A rb ejd sh u s ved N ø rrev o ld , b y g g e t 1792, n e d r e v e t 1902.
pnusterer to Dages Arbejde paa at fuldkommengøre Voldene
om Københavns Slot. Og i det samme Aar er der i Regnskaberne
for Møens Lehn anført en Passus om, at alle Kronens Tjenere
som Landehjælp skal yde 4 Skilling hver for Opførelsen af
den nævnte Vold.
Alle disse Arbejder har imidlertid, efter hvad man af for
skellige Omstændigheder kan slutte sig til, vistnok nærmest væ
ret Reparationer. Thi hvis Arbejdet havde været nyt, vilde vel
Christian den 3die næppe allerede i 1539 i et Brev til 11 Herre
der i Sjælland have kundgjort, at lian har besigtiget Københavns
Volde og Befæstning og fundet dem brostfældige. Og interessant
er det samtidig at erfare, at han selv for at lette Borgerne deres
Byrde, har besluttet at „bekoste og fan-diggore en Dvenger og
et Stykke Vold for egen Regning“. En Dvenger er Betegnel
sen for det i en Fæstningsvold indbyggede Taarn, der ofte tillige
tjente som Fængsel. —
En Skrivelse fra Kolding i 1545 viser klart, hvorledes Chri
stian den 3die stadig har havt sin Opmærksomhed henvendt paa
Befæstningssagen. Han giver i denne Skrivelse Københavns Bor
gere Tilladelse til at beholde nogle Penge staaende hos sig, ind-
At det Foretagende, hvortil han har ønsket sig Hans von
Diskow’s Bistand, har været ret betydeligt, kan man se blandt
Andet af den overdaadige Mængde Hjulbøre, der samtidigt be
ordres forfærdigede til Jordarbejdet, ovenikøbet efter en bestemt
Model, som Kongen selv godkender. Antvorskov Kloster niaa
have den Venlighed at levere 300 Hjulbøre, Sorø Kloster lige
ledes 300, Ringsted Kloster 200, medens Esrom Kloster allernaa
digst kan slippe med 100. Det Horn, som Borgerne aabenbait bar
havt i Siden paa de adelige Herskaber, fremgaar af en sani
tidig Skrivelse, hvori der gudsjammerligt klages over, at 1
skabet ikke for deres respektive Ejendomme i Hovedstaden delta
ger i Omkostningerne ved Befæstningen. Borgernes Klage 11
virkelig Øre hos Hs. Majestæt, der straks bestemmer, at foi
Adelsgaard i Hovedstaden skal den respektive Ejer svare en r
Sum af 20 Rdlr., der „i det allerseneste skal betales inden
til Herluf Trolle“.
Naar vi saaledes har soleklar Erfaring for, at Christian ^
3die saa godt som under sin hele Regeringstid har
næret e
levende Interesse for Københavns Befæstningsanlæg og
ihærdigt
har arbejdet for deres Fremme, ser det unægteligt mær keligt
220