S_FørOgNu

1. DECEMBER 1915

FØR OG NU

, 23

hans rastløse, arbejdsomme Liv, tiltog bestandig, og fra Begyn

delsen af 1648 føler han sig mere og mere afkræftet. Den 21de

Februar føres han fra Frederiksborg til Rosenborg, hvor lians Liv

i de paafølgende Dage langsomt ebber ud, og hvor han dør dep

28de i samme Maaned.

Imidlertid — Kongens Død gjorde ingen Forandring i Henseende

til Arbejdet paa Københavns

Fæstningsværker. Det er, som

om hans storslaaede Eksem

pel virker dobbelt efter hans

Bortgang. Og de Tider, der

snart skulde komme, kunde

sandelig ogsaa have behov, at

alle gode Borgere samlede sig

i Enighed om at muliggøre

deres Bys Forsvar mod en ind

trængende Fjende!

Christian den 4des Planer

vedblev at følges og selve

Udførelsen at drives med al

den Kraft, som Landet for

manede. Den Graver- eller

Voldskat, som han Aaret før

sin Død havde skaffet gen

nemført, hvorved hver 200

Tdr. Hartkorn har at levere

1 Arbejdskarl eller 1 Rdlr.

om Ugen i de fire Sommer-

maaneder, bliver i det føl

gende Ti aar nøjagtigt inddre-

Den "y«nlagte

A b orrep ark i 1885.

vet, selv om Evnen ikke altid svarer til Viljen, saaledes at man,

ligesom ved tidligere Lejligheder, maa tage sin Tilflugt til Laan,

som da man f. Eks. i 1652 hos Joachim Gersdorf gør et Laan

paa 1000 blanke Dalere for at fuldføre Volden ved Nørreport.

Ogsaa paa anden Maade søger man at skaffe Penge. Da God

set „Christianspriis“, der er Statsejendom, nedlægges og sælges

til Adelsmanden Frederik von Buchwaldt, gaar den indvundne

Købesum lige fra Statskassen til Anvendelse ved Fortifikationen.

Voldmester Claus Oehms Enke har efter sin Mands Død en Del

Penge tilgode for et Arbejde, han har udført ved Nørrevold,"og

hun lader til at have

været ivrig efter at

inddrive Fordringen,

thi Frederik den Bdie

anmoder AxelUrup om

„med det forderlig-

ste“ at betale hende,

hvad Staten er hende

skyldig, for at han „for

videre Overløb kan bli

ve forskaanet“. Selv

er Kongen ikke smaa-

lig. Af Penge, som

Axel Urup har hævet

for ham „ved Kieler

Omslag“, forærer han

til Brug ved Arbej

det paa Fæstnings

værkerne den ansee

lige Sum af 2500 Rdlr.

Frederik den 3die

gaar værdigt i sin For-

garngers Fodspor. Han

vil vide personlig Be-

A b orrep ark en 1888, forin d en B eb y g g elsen af T erræ n et o m k rin g sa m m e ; i B a g g ru n d en U d stillin g en 1888.

J 1853 indkommanderes fire Kompagnier af det sjællandske Re

giment til Voldarbejde. Efter et Par Maaneders Forløb afløses

disse Kompagnier af 500 „jydske Knægte“.

Anvendelsen af Militæret gav imidlertid Anledning til idelige

Kævlerier mellem Officerer og Soldater paa den ene Side og In

geniører og Konduktører paa den anden, saa at Frederik den

3die allerede samme Aar, som

den nye Ordning er bleven

indført, maa udstede en saa-

kaldet „Ordinants“, der kan

sætte Bom for alle Stridig

heder.

Eftersom Fæstningen udvi

des, og det optagne nye Ter

ræn indlemmes i Byen som

Torve og Gader, stilles der

nødvendigvis store Fordringer

til Ejendomsretten, idet man

ge Borgeres Haver og Bygnin

ger har nraattet vige Pladsen

for de nyo Anlæg.

I 1650 udsteder Frederik

den 3die et aabent Brev,

der skal jævne den hyppigt

mødende Uvilje og Modstand

fra de respektive Lodsejere

og som fastsætter, hvorledes

man i paakommende Tilfælde

har at forholde sig. Den Ud

vej, Kongen har fundet, lyder

meget ræsonnabel. Ligesom Byen bemægtiger sig Forstæderne

siger han, maa Forstæderne igen bemægtige sig Byens omliggende

Marker!

Erstatningen i Byens Markpladser var meget rundelig. Enhver

kunde næsten faa saa stort et Stykke Jord, som han ønskede,

naar han blot inden Aar og Dag paa sin nyerhvervede Jord op

førte en „forsvarlig Kjøbsteds Bygning“, eller, hvis Grunden laa

tilstrækkelig langt fra Byen, indplankede den som Have.

For de nye Pladser, Gader og Stræder maa Alt vige. Kun

med Hensyn til de mere værdifulde Bygninger overlades det til

Hs. Majestæts Naade,

om de kan blive staa-

ende, til de forældes,

eller de straks bør

nedrives.

Efterat den oft-

nævnte Axel Urup i

1656 har været „Di

rektør for Kjøben

havns Fortifikation

gennem ni lange Aai,

ansattes Oberst Hen

ning Quitzon i hans

Sted med en Løn al

„90 Rdlr. maanedli-

gen, hvoraf han dog

maa afgive 20 Rdh-

til en Skriver.“ Naar

vi noterer denne Al

løsning paa den udsat

te Post, gør vi det paa

Grund af Tidspunktet,

da den sker, — Aaret

efter, 1657, besluttes

sked om de indgaaede Penges rigtige og forsvarlige Anvendelse.

1 en Skrivelse af 1649 forlanger han af Axel Urup et specifi

ceret Regnskab „før der gaas videre“ og anmoder ham om for

den Tid „han har havt Direction over Fæstningsværket at lade

opmaale, hvor meget der i samme Tid er blevet forfærdiget“.

Det bliver efterluianden mere almindeligt, at Staten istedetfor

Leveringen af Arbejdskraft kræver Betaling i rede Mont, — men

da Arbejdskraft jo maa skaffes, bliver Følgen den, at Soldaterne

bliver anvendt paa Fæstningsterrænet i større og storre Udstræk

ning.

nemlig Krigen med Sverrig.

Krigserklæringen var ubesindig, thi tiltrods for de mange, niaiire

Aars Arbejde paa Fæstningsværkerne, var disse langtfra i el

Stand, der kunde byde en Fjende tilstrækkelig Trods. De idelLe

Trakasserier mellem de forskellige Stænder, de bestandige * I

sættelser, Mangelen paa Energi og sand Forstaaelse af Sug0'1

store ATigtighed for Landet, den Uvilje, hvormed man aabne

for Pungen, — Altsammen havde det sat sine sørgelige Spou

Resultatet var nu, at i virkelig s t r a t e g i s k Forstand laa B>e

næsten aaben.

230